Studentermedhjælperen der dribler med mange bolde - er det dig?

Ansøgningsfrist løbende | Studentermedhjælper

Drømmer du om at få en større indsigt i forskellige typer af koncernopgaver? Kan du samtidig holde mange bolde i luften, motiveres du af struktur og detaljer, så er du vores nye studentermedhjælper til Direktionssekretariatet i Silkeborg.

 | Sted: Silkeborg  

Vi har brug for dig i Direktionssekretariatet, på fuld tid, i det kommende års tid. Det er os, der sørger for, at hverdagen glider nemt for både Norlys’ bestyrelse og direktion, at Norlys’ repræsentantskab er velorienteret og velserviceret, samt at koncernens governance er top in class. Det betyder også, at du bliver en del af et team med otte ambitiøse kollegaer, der i fællesskab arbejder for at sikre de bedste forudsætninger for Norlys’ øverste ledelse.

Om jobbet
Du vil modtage opgaver fra mange forskellige afdelinger udover Direktionssekretariatet, f.eks. HR- og Økonomi. Kunsten er at drible med de mange bolde på tværs af de forskellige afdelinger, prioritere disse og sikre, at vi når i mål til rette tid. Det er derfor et must, at du arbejder struktureret og elsker detaljer. Du vil være i kontakt med mange kollegaer, og derfor er du som person udadvendt, serviceminded og proaktiv i din opgaveløsning.

Dine opgaver vil bl.a. blive:

  • Ansvarlig for mødeopdækning og mødeforplejning
  • Support på kalenderstyring og booking af møder for flere kalenderejere
  • Praktisk og administrativ assistance på afdelingsaktiviteter
  • Håndtering af diverse mailindbakker
  • Indtastningsopgaver
  • Klargøring af materialer og andre ad hoc-opgaver

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Til gengæld skal du være fyldt 18 år, være god til dansk både i tale og på skrift. Der vil være behov for assistance ifm. møder og aktiviteter på vores øvrige lokationer, ligesom du kan blive sendt i byen ifm. praktiske ærinder – derfor er det et krav, at du har et gyldigt kørekort.

Ansættelsesperiode
Ansættelsesperioden som studentermedhjælper er et fuldtidsjob og som udgangspunkt et år.

Flere oplysninger?
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktionsassistent Anna Eistrup e-mail anneis@norlys.dk eller telefon 2091 4987.

Ansøgningsfrist
Vi indkalder til samtaler løbende – så send din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem med det samme.

Tiltrædelse
Mandag den 9. august eller hurtigst muligt herefter.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Anna Eistrup
direktionsassistent
Telefon: 2091 4987
E-mail: anneis@norlys.dk 

 

Tilbage til oversigten