Skattespecialist med stærke samarbejdsevner

Ansøgningsfrist løbende | Skattespecialist

Har du lyst til at arbejde med Tax Compliance og Transfer Pricing i Danmarks største integrerede energi- og telekoncern? Trives du i et uformelt og dynamisk miljø? Har du lyst til at være en del af vores nye skatteteam, hvor fællesskab på tværs, udvikling og ansvar er i fokus? Så er du måske vores nye skattespecialist i Norlys.

| Sted: Silkeborg 

Et nyetableret og ambitiøst team
Vi søger en skattespecialist til at indgå i koncernens nyetablerede skatteafdeling, der servicerer hele koncernen i skatte-, moms- og afgiftsmæssige forhold. Når skatteafdelingen er fuldt etableret, vil den bestå af 3 dedikerede specialister. Skatteafdelingen indgår i Finans, som er en stabsfunktion med reference til koncernens CFO.

Vi er et dynamisk team på godt 100 medarbejdere, som er ambitiøse og lægger vægt på at have det sjovt sammen – også i perioder, hvor hverdagen er hektisk.

Dine ansvarsområder
Du vil indgå i skatteteamet, og sammen med dine kollegaer vil du være med til at styrke koncernens skattemæssige compliance og optimering af vores skatteposition. Du vil derudover være med til at sikre, at afdelingen supporterer vores øvrige afdelinger i Koncernøkonomi, vores Finans Business Partnere og forretningen på et højt fagligt og forståeligt niveau. Det er derfor afgørende, at du har kompetencerne til at kunne etablere en solid platform for compliance indenfor skat og Transfer Pricing.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte korrekt opgørelse og rapportering af selskabsskat herunder:

  • Årsrapportering, løbende rapportering og indberetning af selvangivelser
  • Være med til at opbygge vores Transfer Pricing dokumentation
  • Kommunikation med de øvrige divisioner og indsamling af data
  • Være med til at opbygge skatteteamet og højne det professionelle og faglige niveau
  • At deltage i M&A og øvrige omstruktureringe

Struktureret og selvstændig med gode kommunikationsevner
Du kan lide at fordybe dig i komplekse opgaver, er drevet af ambitionen om at levere best practice indenfor dit felt. Du elsker at have ”hands on” og har flair for at kommunikere skattemæssige problemstillinger i et letforståeligt sprog.

Det er afgørende, at du er analytisk og dynamisk. Du har en struktureret tilgang til dine opgaver og kan holde mange bolde i luften uden at gå på kompromis med kvalitet og deadlines. Du er handlingsorienteret og trives med at arbejde selvstændigt, men er samtidig en teamplayer, som er god til at arbejde tværorganisatorisk. Endelig kan du helt sikkert genkende dig i Norlys’ værdier: fællesskab, ordentlighed og ambitiøs.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. HD i skat, Master i skat, cand.merc.aud, cand.merc.jur eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring fra en lignende stilling eller som revisor eller skatterådgiver, men det vigtigste er, at du har mod på og lyst til at sætte dig ind i nye områder. Derudover forventer vi, at du har stærke IT-kompetencer og er superbruger i Excel og PowerPoint.

Vi kan tilbyde
Et spændende job i en virksomhed med højt til loftet og mange udfordrende opgaver, som bidrager til din personlige og faglige udvikling. Vi er en koncern, der er i konstant udvikling både organisatorisk og forretningsmæssigt. Vi søger derfor en medarbejder, der har ambitioner om forsat personlig og faglig udvikling, og som trives i et miljø, der aldrig er stillestående.

Du får stor indflydelse på din dagligdag og mulighed for at se hurtige resultater af din indsats. Vi har en uformel omgangstone og vægter det gode humør højt. Her er plads til den enkelte og stor grad af frihed under ansvar.

Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål, så kontakt koncernskattechef, Hans Peter Christensen på 4116 3494 eller hanchr@norlys.dk.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Hans Peter Christensen
Koncernskattechef
Telefon: 4116 3494
E-mail: hanchr@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten