Programleder til stort koncern ERP-projekt

Ansøgningsfrist løbende | Programleder

Kan du lede implementeringen af et nyt ERP-system i Danmarks største energi- og telekoncern? Er du en stærk eksekverende programleder? Og kan du lede forandringer og motivere folk omkring dig?

| Sted: Silkeborg

Vi søger en stærk programleder til programledelsen af ét af de vigtigste strategiske projekter i Norlys, hvor du får mulighed for at skabe gode og synlige resultater. Der er lagt en ambitiøs projektplan og et stærkt og yderst kompetent projekthold er sat – men Norlys har brug for dig til at styre programmet i mål.

Tidsplanen siger 2-3 år, styregruppen er på direktørniveau og den samlede projektgruppe består af 75-100 mand internt i Norlys. Derudover er der også repræsentanter fra deres implementeringspartnere Scales og NNIT.

Strategisk ledelse og sikker styring
Norlys er skabt af mange fusioner, senest fusionen mellem de to store energi- og teleselskaber SydEnergi og Eniig. Derfor findes der i dag to systemlandskaber, to kulturer og mange forskellige processer, der er ved at smelte sammen til ét. Norlys er nået langt, men mangler en stærk programleder til fast og sikkert at styre dem i mål med ét af deres største forudsætningsprojekter; én fælles ERP-løsning – D365FO.

Organisationen er klar til at tage imod både dig og dine projektleverancer, som forventeligt skal gøre hverdagens processer nemmere for alle. Du vil få masser af spændende faglige, strategiske og organisatoriske udfordringer.

Din rolle vil primært være centreret omkring strategiske beslutningsoplæg og ledelse af styregruppe og Advisory Board. Herudover skal du også lede de interne projektledere i Norlys og indgå i et strategisk samarbejde med deres implementeringspartner – og selvfølgelig være klar til elegant at gribe de udfordringer, der løbende vil opstå.

Forandringsledelse og eksekvering
Programledelse er din ledelsesdisciplin, IT-enterprise arkitektur og ERP-systemer er din fagdisciplin og strategisk samarbejde, politisk tæft og forandringer er dine kernekompetencer. Du har en track record af lignende større programmer, som du har ledet både med og til succes i større organisationer som fx Norlys.

Vi forventer, at du

  • har et stort overblik
  • er stærk i eksekveringsfasen
  • kan motivere og udvikle folk omkring dig til succes og til fælles fodslag
  • er både pragmatisk og principfast i dit leverandørsamarbejde
  • kan gå forrest og være stærk i forandringsledelsesdisciplinen

Herudover er det en fordel, hvis du har D365FO-kendskab.

Vi kan tilbyde
Norlys er netop kåret som Danmarks mest attraktive IT-arbejdsplads inden for sektoren ”Tele og Kommunikation”. De kan tilbyde en central plads i en energi- og telekoncern med højt til loftet og mange udviklingsmuligheder. Din hverdag vil være præget af forandringer, stærk faglighed og et sammenhold, som er prisværdigt. Norlys arbejder og leder deres forretning ud fra værdierne fællesskab, ordentlighed og ambitioner, og det gennemsyrer både kultur og beslutninger. Norlys er et andelsselskab, der tager ansvar for mere end sig selv.

Vil du med på holdet?
Norlys samarbejder med rekrutteringsbureauet Kleven & Partners ift. denne stilling. Så vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Arne Kleven på tlf. 2088 7763 eller via mail på arne@klevenpartners.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Arne Kleven
Kleven & Partners

Telefon: 2088 7763
E-mail: arne@klevenpartners.dk

 

Tilbage til oversigten