Produktkonsulent - en spændende læringsrejse

Ansøgningsfrist løbende | Produktkonsulent

Er du klar på en spændende læringsrejse? Interesserer du dig for energiløsninger til private kunder? Har du et kommercielt mindset og brænder for vedligehold og udvikling af produkter? Vi søger en Produktkonsulent, til tidsbegrænset ansættelse, der både kan drible med det administrative, udarbejde analyser og bidrage til konceptudvikling.  

| Sted: Silkeborg eller Aalborg 

Norlys er blandt de største aktører på markedet for levering af el til private kunder. Denne størrelse forpligter; bl.a. at vi formår at sætte vores tydelige præg på udviklingen af den grønne omstilling, samt elektrificering af transporten. Vi er en yderst fokuseret og kommerciel koncern, hvor vi både skaber værdi og gode kundeoplevelser samtidig med, at vi driver en lønsom forretning. Som Produktkonsulent kan du se frem til et selvstændigt ansvar i en division med en solid resultatudvikling og en meget ambitiøs vækststrategi. Du får samtidigt muligheden for at sætte dit fingeraftryk på fremtidens grønne løsninger inden for energisektoren.

Stillingen er tidsbegrænset til ansættelse i perioden 1. januar 2021 til 31. august 2021.

Din rolle som Produktkonsulent
Vi har jobbet, hvis du har viljen og lysten. Det bliver en spændende læringsrejse, hvor du som Produktkonsulent i Norlys Energi, i tæt samarbejde med vores Product Manager, vil være ansvarlig for driften af produkter og services til vores private elkunder – herunder arbejde målrettet med værditilbud og og optimere værdikæden for energiløsninger til Privatkunder.

Dine primære opgaver:

  • Holde eksisterende produkter opdaterede og markedsrelevante
  • Initiere kampagner sammen med salg og marketing
  • Optimere interne og eksterne produktprocesser
  • Sikre en professionel markedsovervågning, spotte markedstrends og omsætte dem til konkrete muligheder og tiltag
  • Deltage i udarbejdelse af analyser, undersøgelser samt relevante business cases
  • Deltage i idé-generering og konceptudvikling

Dine kvalifikationer
Som person er du analytisk og struktureret. Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver, har desuden stærke kommunikative evner, er kreativ og resultatorienteret. Du er god til at bryde større opgaver ned i delelementer, og kan overholde dine deadlines. Du kan løse dine opgaver selvstændigt, men er en udpræget holdspiller.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Dog forventer vi, at du har en uddannelse på kandidatniveau som f.eks. HD, Cand. merc., økonom el. lign. Det vigtigste er, at du har kommercielt fokus.
Er du nyuddannet, har du allerede vist initiativ enten i form af relevante studiejobs eller andre gøremål, der viser, at du har drive, og du tager ansvar for din egen udvikling.


Bliv en del af et stærkt team
Produktteamet består af et stærkt tværfagligt team på 10 kollegaer. Vores styrke er forskelligheden i vores profiler som Product Managers, Produktkonsulenter, forretningsudviklere, Insight Manager og Contract Manager. Vi har både energien og viljen, og vi går efter ambitiøse resultater. Det lykkes vi med, når vi samtidig har et godt socialt samvær, og det er sjovt at gå på arbejde. Ud over de nærmeste kolleger i afdelingen, vil du dagligt have en meget bred berøringsflade såvel internt som eksternt.

Dit primære arbejdssted bliver i Silkeborg eller Aalborg efter aftale, dog vil der med jævne mellemrum være behov for at mødes på vores andre Norlys kontorer. Stillingen har reference til chefen for Product Management & Development.

Vi kan tilbyde
Vi tilbyder et job i en koncern i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament. Hos os er der en naturlig sammenhæng mellem udfordringer, udvikling og succes. Vi er en koncern med højt til loftet, gode udviklingsmuligheder og konkurrencedygtige ansættelsesforhold. Værdibaseret ledelse er kernen i vores adfærd. Derfor skal du også kunne identificere dig med vores værdier ordentlig, ambitiøs og fællesskab. Fordi vi tror på at trivsel og performance går hånd i hånd. Det er vores overordnede ambition, at du udvikler dig og øger din markedsværdi, når du er ansat hos os. 

Kan du se mulighederne?
Vi glæder os til at høre fra dig. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for Product Management & Development, Kristian Livijn på mobil +45 2622 1434

Vi ser ansøgningerne igennem i den rækkefølge, de kommer ind og ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Så jo før du sender din ansøgning, jo bedre.

Norlys

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Kristian Livijn
Director
Telefon: 2622 1434
E-mail: kriliv@norlys.dk 

 

Tilbage til oversigten