Product Manager med stærkt kommercielt fokus og drive 

Ansøgningsfrist løbende | Product Manager

Brænder du for at tage ansvaret for dit eget produktområde og samtidig sætte retningen inden for vores teleløsninger hos Norlys Erhverv? Så kan det være, at du er vores nye kollega.

| Sted: Aarhus, Silkeborg eller Esbjerg 

Stærke kollegaer og sparringspartnere
Du bliver en del af et team på 9 kolleger med stærke kompetencer og erfaring inden for faget og fra branchen, og du får reference til vores Markedsdirektør for Produkter & Support. Som PM’er har vi ansvaret for hele E2E-processen i forhold til vores produkter.

Udover dine nærmeste kollegaer kommer du til at arbejde tæt sammen en lang række kolleger fra support, salg, marketing, finans og vores tekniske organisation. På den eksterne side vil du have kontakt til vores leverandører på det område, du er ansvarlig for.

Kommercielt produktansvar inden for fremtidens teleløsninger til erhverv
Du får et kommercielt produktansvar. Ved at sætte dig i kundernes sted og forstå markedet, bliver dit succeskriterium at kombinere denne viden med de behov som dine produkter løser. Du er med til at sætte retningen for løbende justering og videreudvikling og på den måde sikrer du et højt salg og dermed en kommerciel succes.

Du tager ejerskab for produkterne i forhold til de centrale kommercielle målepunkter som afsætning, omsætning og indtjening ift. opnåelsen af vores budgetter – du får således ansvar for dit eget produktområde.

Vi er drevet af forandringer - Et vilkår, der gør os stærkere

Er du klar til forandringer? Så er vi arbejdspladsen for dig! I Norlys er vi drevet af forandringer. Det er måden vi udvikler os på. Vi vil gøre det bedste for vores kunder – hele tiden, og ved at forandre os, udfordrer vi os selv. Skal du arbejde hos os, skal du derfor være klar til at gribe de muligheder, der følger med forandringerne, også selvom det til tider skaber usikkerhed.

Du er ”hands-on”-typen med det store overblik

Vi forventer, at du har en kommerciel baggrund på kandidatniveau, og har du brancheerfaring vil det være at foretrække. Du skal kunne trives med både at have fingrene i maskinrummet og bagefter kunne løfte dig op i helikopteren.

Du kan lide at stå på ølkassen og kan via din formidling sælge budskaber. Det betyder at du er god til at skabe positive relationer på tværs og du kan lede og inspirere via dit engagement og drive.

Du skal have

  • Kommerciel uddannelse på kandidatniveau f.eks. cand.merc. alternativt HD 2.del
  • Erfaring fra telebranchen og håndtering af abonnementsbaserede produkter og ydelser vil være en fordel
  • Du har teknisk forståelse og indsigt, gerne indenfor IP-baserede løsninger
  • Et godt kendskab til office pakken. Microsoft applikationerne er vigtige værktøjer i dagligdagen.

Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Markedsdirektør Torben Kring på 5163 1720 eller tork@stofa.dk.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når stillingen er besat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Norlys
Stofa er en del af Norlys. Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg,
Esbjerg og København.

Kontakt

Torben Kring
Markedsdirektør
Telefon: 5163 1720
E-mail: tork@stofa.dk 

 

Tilbage til oversigten