Proaktiv og nysgerrig proceskonsulent med synligt drive

Ansøgningsfrist 03-07-2020 | Proceskonsulent

Kan du ændre adfærd og finde de optimale processer for kunder og medarbejdere? Er du nysgerrig og har mod på at stille de spørgsmål, der skaber refleksion ved såvel specialister som ledere? Brænder du for forandringer samt tænke optimering og en bedre kundeoplevelse? Og er det dig, som også sikrer en forankring af nye tiltag? Så mangler vi dig i vores team...

| Sted: Aalborg 

Et team med stor impact
Du bliver en del af Marketing & Kundeoplevelser, som består af ca. 10 medarbejdere, hvoraf to arbejder dedikeret med processer og kunderejser. Nu søger vi en erfaren kollega, der vil være med til at løfte arbejdet med procesoptimering yderligere i et bredt perspektiv. Du kommer til at arbejde med processer, der går på tværs af hele vores værdikæde, hvorfor du også bliver et kendt ansigt med stor mulighed for at præge vores forretning.

Fokus på optimering og løsninger, der sætter kunden i fokus
Som proceskonsulent står du i spidsen for forløb på alle ledelseslag og er med i hele processen fra opgaven bliver initieret, i analysen og til fastlæggelsen af innovative løsninger samt dokumentation og forankring. Du får således en central rolle i at afdække, udvikle og forankre optimeringstiltag, hvor målet er sammen at skabe en forbedringskultur, hvor det at identificere og gennemføre forbedringer bliver en naturlig del af hverdagen.

Det er essentielt, at du brænder for at bidrage til udviklingen af området og højne den generelle procesmodenhed i organisationen. Du kan tage scenen, er en stærk kommunikator og får energi af at dyrke de mange interessenter. Derudover vægtes det, at du metodisk og analytisk kan udarbejde løsningsforslag, der tydeligt beskriver konsekvens ud fra udvalgte parametre. Dette fordrer naturligt en stor forretningsforståelse, en god portion nysgerrighed og modet til at udfordre as is.

Proaktiv og med et synligt drive
Du har en længerevarende uddannelse som eks. cand.merc. Du har forventelig minimum 5 års relevant erfaring og gerne fra en større virksomhed eller koncern, hvor en organisation med et salgs- og kundefokus vægtes højt. Du har således forventelig også en solid værktøjskasse, som omfatter eks. lean, opstilling af business cases, digitalisering og dokumentation af processer jf. BPMN2 samt proces- og projektledelse. Derudover er det en fordel at have erfaring i arbejdet med processer, der involverer en stor grad af systemer og integrationer – eksempelvis CRM.

Dem som kender dig i rollen beskriver dig som en med et godt hoved, en der tør udfordre og en, der trives i den faciliterende rolle. Du er endvidere løsningsorienteret med fokus på samarbejdet, som du aktivt bidrager til med en god energi. Vigtigst af alt har du flair for at fange stemningen i lokalet og naturligt italesætte, at deltagere ofte står midt i en forandringsproces.

Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål, så kontakt Chef Vigga Aakjær Jacobsen på tlf. 60556853 eller vigjac@norlys.dk.

Ansøgningsfrist
Vi har brug for dig snarest, så send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest den 3. juli 2020. Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Vigga Aakjær Jacobsen
Chef
Telefon: 6055 6853
E-mail: vigjac@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten