Overvågningsspecialist til Linux-Servere

Ansøgningsfrist løbende | Systemadministrator

Vil du være en del af Danmarks bedste IT-arbejdsplads? Brænder du for et job i et dynamisk team med høj faglighed og egne ansvarsområder, hvor frihed under ansvar og faglig udvikling er i højsædet? Så vil jobbet som Overvågningsspecialist i Norlys være noget for dig. 

 | Sted: Aarhus 

Norlys forsyner over 1 million adresser med elektricitet og internet – både i byerne og på den yderste markvej. De skaber bedre muligheder for den enkelte og kæmper for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark. Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. 
Med 735.000 andelshavere, cirka 1,7 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er Norlys Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa, Boxer og N1 og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. 


Hovedfokus på Linux og IT-monitorering
 
Som Overvågningsspecialist i Norlys får du ansvaret for drift og udvikling af server og backend-systemer, med hovedfokus på Linux og IT-monitorering. Dine opgaver vil kræve et tæt samarbejde med udviklings- netværks- og tv-afdelingen. Du får dine egne ansvarsområder og vil være med til at præge retningen. Herudover kommer du til at indgå i diverse projektgrupper på tværs i organisationen, hvor du typisk har ansvaret for server- og backenddelen af projektet. Du bliver en del af et velfungerende team med 9 kolleger og en leder, der lægger vægt på et respektfuldt samarbejde og som sætter frihed under ansvar højt på agendaen. Du vil få ansvar for at drifte den nuværende overvågningsplatform, samtidig skal du være med til at sikre hvordan virksomheden bruger IT-overvågning i fremtiden.  


Selvkørende og ihærdig Overvågningsspecialist
 
Du er selvkørende, ihærdig og procesbevidst. Du motiveres af at få opgaverne helt i mål på den rigtige måde og har et godt overblik. Dette gør dig i stand til altid at kunne tage ansvar for dit fagområde. Derfor er det vigtigt, at du både er god til at sparre med andre og til at arbejde på egen hånd. 
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men det er til gengæld din personlighed, og dit kendskab til de opgaver og teknologier du kommer til at arbejde med. Vi forventer, at du har: 

  • Erfaring med drift og etablering af løsninger på Linux/Unix platformen, gerne fra et større miljø.
  • Kendskab til IT-monitorering/overvågning


Har du også erfaring med en eller flere følgende opgaver og teknologier, vil det være en fordel, men ikke et krav: 

  • Opbygning og drift af 24/7-miljøer
  • Automatisering & Scripting; Perl, Python, Ansible og/eller MySQL
  • VmWare
  • Kubernetes/OpenShift
  • Cloud (Azure og AWS benyttes)
  • Netværk (eks. DHCP, DNS)


Du skal kunne begå dig mundtligt såvel skriftligt på både på dansk og engelsk. Du har egen bil, da der kan forekomme kørsel mellem forskellige lokationer. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes, og kan opretholde godkendelsen under hele ansættelsen. 


Norlys tilbyder
 
Norlys blev i 2020 kåret som Danmarks bedste IT-arbejdsplads, og sætter både den faglige kompetenceudvikling samt balancen mellem arbejde og privatliv højt. Du vil blive en del af en dynamisk, teknologidrevet virksomhed med en stærk markedsposition, hvor du tilbydes en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø. Teamet består af engagerede medarbejdere, der alle har egne ansvarsområder. Du får muligheden for at sætte dit eget præg på afdelingen, såvel som på Norlys, og du vil mærke en høj grad af frihed under ansvar.  


Ansøgning
 
SCR håndterer rekrutteringen i samarbejde med Norlys. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Lars Holmer på tlf. 28 10 04 18 eller mail lh@scr.dk 


Vi glæder os til at høre fra dig

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Lars Holmer
Rekrutteringskonsulent
Telefon: 2810 0418
E-mail: lh@scr.dk

 

Tilbage til oversigten