Nysgerrig og serviceminded Netværkstekniker

Ansøgningsfrist løbende | Netværkstekniker

Har du styr på teknikken og kan du hjælpe nuværende og nye kunder med deres tekniske udfordringer? Møder du folk i øjenhøjde og brænder du for den gode kundeoplevelse? Så er her en mulighed for dig…

| Sted: Silkeborg

En afdeling i udvikling
I Norlys Tele, Service vil du få en spændende hverdag i et team, der har det daglige ansvar for installation, service og drift af vores mange kunder. Vi implementerer og drifter også mindre og større erhvervsløsninger. Vi har en høj standard i løsningen af vores opgaver og lægger vægt på frihed under ansvar med plads til en uformel tone og sjov i hverdagen.

Du bliver en del af en afdeling med 20 engagerede kolleger. Vores opgave er at installere de mange nye kunder og servicere/drifte den store mængde af eksisterende kunder. Vi har dagligt kontakt med både kunder og samarbejdspartnere. Vi samarbejder med flere forskellige serviceudbydere.

Spændende og varieret hverdag
Du får en meget varieret hverdag, hvor din fornemmeste opgave er at løse nuværende og nye kunders tekniske udfordringer. Du hjælper kunderne i deres hjem, og du vil derfor blive Norlys’ ansigt udadtil.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Installation af fiberinstallationer
  • Servicering og drift af fiberinstallationer
  • Generel udvikling af fiberinstallationer i Norlys Tele herunder drift og vedligeholdelse af netvær
  • Deltage i udviklingsprojekter og indgå i diverse tværfaglige grupper på tværs af organisationen


Høj fagligt niveau og teamsamarbejde
Som person er du nysgerrig og udviklingsorienteret, hvor du trives med at levere en god service og kan lide at løse udfordringer. Du evner at arbejde selvstændigt samtidig med, at du kan indgå i et team, hvor alles bidrag har betydning og de bedste løsninger ofte findes i fællesskab.

Vi prioriterer praktisk erfaring indenfor teknisk håndværk og gode egenskaber indenfor it. Kendskab til fiber, el, wifi, routere og tv løsninger vil være en fordel.

Du vil komme til at indgå i en vagtordning på lige fod med dine kollegaer.

Det er et krav, at du er flydende i dansk på skrift og i tale, plus rutineret i engelsk og at du kan opretholde en sikkerhedsgodkendelse.

Vil du med på holdet?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Thomas Bo Sørensen på 2976 4579 eller thosor@norlys.dk.

Vi indkalder løbende kvalificerede ansøgere til samtale, så du må meget gerne sende din ansøgning så hurtigt som muligt ved at uploade din ansøgning samt cv via vores rekrutteringssystem. Vi glæder os til at høre fra dig.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Thomas Bo Sørensen
Afdelingsleder
Telefon: 2976 4579
E-mail: thosor@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten