Norlys Tele søger detaljeorienteret GIS-specialist til barselsvikariat på 15 mdr.

Ansøgningsfrist løbende | GIS-specialist

Har du erfaring med GIS, og brænder du for at sætte dit præg på én af de helt store spillere på energi- og telemarkedet? Foretrækker du en hverdag med højt tempo, og kan du holde flere bolde i luften på samme tid? Så er du måske vores barselsvikar for en af vores dygtige GIS-specialister.

Du bliver en del af vores velfungerende GIS-team på 5 specialister og vil fra start blive en del af et stort migreringsprojekt, hvor du med din erfaring kan sætte dit præg.

 | Sted: Silkeborg 

Vær med til at sætte dit præg på måden, vi arbejder med GIS på
Som GIS-specialist i vores Tele-division bliver du en del af afdelingen Projektering, der pt. tæller ca. 60 medarbejdere. Du vil i samarbejde med resten af GIS-teamet få ansvaret for drift og udvikling af vores GIS-platform. Fra dag 1 vil du blive en del af et stort migreringsprojekt, hvor vi flytter alle brugere over på PNI Smallworld hen over sommeren 2021.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig drift af systemer
  • Planlægning og gennemførsel af opgradering
  • Undervisning af nye brugere
  • Samarbejde på tværs med Netplanlæggere
  • Analysere og kvalitetssikre data

Afdelingens dokumentationsplatform består pt. både af PNI og 3-GIS. Der vil være en række GIS-relaterede opgaver, som analyse af data, datatjek og ajourføring samt andre GIS- og geodata-opgaver. GIS-opgaverne kommer til at fylde meget i fremtiden, så det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til GIS.

Brug din GIS-erfaring og din samarbejdsorienterede tilgang til at løbe dine opgaver i mål
Du har succes i jobbet, når du:

  • Arbejder løsnings- og resultatorienteret
  • Overholder deadlines
  • Samarbejder med dit team og løser opgaven med kunden i centrum
  • Er nysgerrig overfor ny teknologi og nye metoder
  • Følger opgaven helt til dørs

Din vej hertil kan være mange. Du har erfaring fra en anden teknisk virksomhed. Vi har travlt og løber stærkt, så det er vigtigt, at du kan holde mange bolde i luften og bevare overblikket i pressede situationer. Det vil være fordel, hvis du har kendskab til minimum én af vores nuværende GIS-løsninger.

Du bliver en del af Danmarks største energi- og telekoncern
Vi kan tilbyde et spændende job i en top 50-virksomhed med højt til loftet og mange udfordrende opgaver, som bidrager til din personlige og faglige udvikling. Du får stor indflydelse på din dagligdag og mulighed for at se hurtige resultater af din indsats. Vi har en uformel omgangstone og vægter det gode humør højt. Her er plads til den enkelte og stor grad af frihed under ansvar.

Vil du være en del af holdet?
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Director Maibritt Nielsen på 2494 1808. Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Maibritt Nielsen
Director
Telefon: 2494 1808

Tilbage til oversigten