Norlys søger ambitiøs Test Manager

Ansøgningsfrist løbende | Test Manager

Vil du løfte testfanen højt i Norlys, bygge vores testområde op og være med til at testmodne organisationen, så vi sikrer, at vi får testet vores løsninger på en struktureret måde? Har du gennemslagskraft, og er du klar til at sætte dit tydelige præg på kvalitetsstemplingen af store projekter i Danmarks største integrerede energi- og telekoncern? Så er det lige dig, vi leder efter!

 | Sted: Silkeborg 

Norlys er skabt i en fusion mellem Eniig og SE i 2019 og er Danmarks største integrerede energi – og telekoncern. Norlys ejer endvidere Stofa, Boxer og N1. Vi er med vores 2.500 medarbejdere Danmarks største energi- og telekoncern, der varetager en stor del af landets kritiske infrastruktur inden for både energi og internet.

Dermed spiller vi også en aktiv rolle i den grønne omstilling og digitaliseringen af Danmark. Vi står midt i en utrolig spændende opgave. Vi har med fusionen visket tavlen ren, og nu er vi i fuld gang med at bygge et nyt fundament helt fra bunden, som kan skaleres op til fremtidige fusioner og opkøb. Vi har gang i flere store, strategiske udviklingsprojekter og for at lykkes med dem, er det centralt, at vi får implementeret et testkoncept, der kan sikre kvaliteten og en fælles og professionel tilgang til test på tværs af Norlys.

Sæt dit tydelige præg på udviklingen og effektueringen af testkonceptet i Norlys
At arbejde struktureret med test er en relativt ny disciplin for os i Norlys. Som vores nye Test Manager skal du sammen med dine to Test Manager-kolleger implementere vores nye testkoncept i en stor IT-organisation, som er på forskelligt modenhedsniveau i dag. Der vil være rig mulighed for at sætte dit tydelige præg på arbejdet med test, og hvordan konceptet omsættes til praksis. Og du kommer til at spille en vigtig rolle i at få hele organisationen med på rejsen og derigennem skabe en fælles tilgang til test.

Dine opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Medvirke til at opbygge vores testkoncept og få det implementeret i organisationen, så vi med tiden arbejder effektivt og professionelt med test
  • Udarbejde og gennemføre teststrategi på program- og projektniveau
  • Planlægge og prioritere opgaverne i testfaserne sammen med projektleder og brugere
  • Udvælge og planlægge, hvilke testaktiviteter og testværktøjer der er relevante, herunder også automatisering af test
  • Følge op på testplaner og fremdrift af testforberedelse og implementering og rapportere om dette
  • Sikre at kvaliteten i løsningen er på et tilfredsstillende niveau før idriftsættelse
  • Etablering af relevante testmiljøer og testdata for at sikre, at de er ”fit-for-purpose” ift. end-to-end test samt sikre governance ift., hvordan vi bruger dem

Dit arbejdssted bliver primært vores hovedkontor i Silkeborg, men da vi har kontorer flere steder i Jylland, må du forvente lejlighedsvis kørsel til andre lokationer. Test Manager teamet er forankret i Software & Technology, hvor vi er mere end 100 dygtige kollegaer indenfor agil softwareudvikling, QA og test. Afdelingen er kendetegnet ved høj faglighed, en stor vilje til at lykkes i fællesskab og en rigtig god stemning, og vi glæder os til at blive suppleret af endnu en Test Manager!

Din baggrund
Du har erfaring som Test Manager eller testkonsulent, måske fra en større organisation. Du har en god IT-forståelse og formentlig en baggrund som datalog, cand.it., ingeniør, datamatiker eller lignende.  Du har erfaring med softwaretest, testværktøjer og teknikker. Relevant certificering, f.eks. ISTQB-/ISEB-certificering og/eller TMAP-certificering er en fordel, men vi er også parate til at klæde den rigtige kandidat på med relevante certifikater. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har kendskab til Jira, Confluence, TestRail samt kender til Scrum og ITIL.

Din personlighed er altafgørende
Din personlighed er altafgørende for, om du får succes i jobbet. Du supplerer din høje faglighed med en åben og ambitiøs tilgang til omverden og et engagement, som smitter. Du trives med at gå forrest og guide dine kolleger, og du møder organisationen der, hvor de er, samtidig med at du udfordrer og flytter folk. Du er klar til at være bannerfører og garant for kvaliteten, og du arbejder på en struktureret og analytisk måde, der sikrer, at vi kommer i mål, får afsluttet og vinget de sidste ting af.

Du ser en spændende udfordring i at bygge testområdet op i en organisation, som er relativt umoden ift. struktureret test, og du er klar til at gå forrest og udfordre der, hvor det er relevant. Din høje faglighed og gennemslagskraft sikrer resultater, og du kommer med en solid værktøjskasse til hele testforløbet.

Hvad kan vi tilbyde?
Du får et job i en koncern i rivende udvikling, hvor dit store engagement og din faglige viden vil blive bemærket og lyttet til. Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse og gøre en forskel. Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og vores teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Vi lever efter vores værdier: Ordentlighed, fællesskab og ambition – og den tilgang forventer vi også, at du har!

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Director, Software & Technology, Lars Medom Engelsted, på telefon +45 4097 9074 eller mail: lareng@norlys.dk.

Ansøgningsfrist
Vi indkalder løbende kvalificerede ansøgere til samtale, så du må meget gerne sende din ansøgning samt CV så hurtigt som muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt

Lars Medom Engelsted
Director
Telefon: 4097 9074
E-mail: lareng@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten