Logistikelev med overblik og gåpåmod

Ansøgningsfrist løbende | Logistikelev

Er du interesseret i lager og logistik? Er du omhyggelig og omstillingsparat? Og har du ovenikøbet lyst til at køre truck og arbejde både ude og inde året rundt? Så er det måske lige præcis dig, der skal være vores logistikelev.

Praktikken starter 1. september 2021

 | Sted: Silkeborg 

Hverdagen som logistikelev

Som logistikelev i Norlys vil du møde en spændende og udfordrende hverdag, som sætter rammerne for din faglige og personlige udvikling de kommende år. Du vil blive en del af et team på 28 medarbejdere bestående af logistikkoordinatorer og lagerassistenter, der med stort engagement og godt humør løser opgaverne i fællesskab.

Vores lager rummer primært udstyr til elforsyning, nedgravning af fiberkabler samt TV-bokse. Vi holder styr på mindst 5000 varer og leverer dagligt varer ud til mange droppunkter, samt adskillige projektpladser rundt om i Jylland.

Vi har lagerbemanding i Silkeborg, Støvring og Esbjerg, men dit primære arbejdssted vil være på lageret i Silkeborg.

Vores primære opgaver

  • Varemodtagelse og herunder vareregistrering og vareplacering
  • Plukning og pakning af ordrer - lige fra små ordrer til store projektpakninger i containere
  • Truckkørsel
  • Kørselsbestillinger
  • Optællinger
  • Diverse ad hoc-opgaver

Lidt om dig

Du har afsluttet grundforløb 2, inden du starter hos os. Du er omhyggelig i dit arbejde og har ordenssans. Samtidig har du gode samarbejdsevner og forståelse for dokumentation. Og så har du lyst til at bidrage til den fælles opgaveløsning i dagligdagen.

Det er en fordel, hvis du har flair for IT, da alle varer skal registreres og bogføres i Axapta-systemet. Herudover bruger vi også Office-pakken, Outlook, Consignor og GIS.

En uddannelse hos Norlys

Hos Norlys tager vi din uddannelse alvorligt. Du skal lære noget, mens du er elev hos os, så vi har engagerede kolleger, som står klar til hjælpe og udfordre dig undervejs. Vi tilbyder et sundt læringsmiljø, hvor du får lov til at vokse, efterhånden som du bliver tryg ved vores arbejdsprocesser. Hos os der er plads til at stille spørgsmål. Mange spørgsmål. Vi forventer nemlig, at du er nysgerrig og initiativrig.

Vi er en stor koncern, så du vil også få mulighed for at komme rundt i andre afdelinger som f.eks. indkøb og salg. Derudover kommer du til at tage truckcertifikat i din elevperiode.

Og bare rolig! Vi skal nok stå bag dig, hvis du laver en fejl, for vi er fælles om opgaverne, og vi betragter dig som en kollega på lige fod med os andre.

Vil du med på holdet?

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for logistik, Pia Jensen på mail: piajen@norlys eller telefon: +45 2251 5274

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning snarest muligt. Skriv gerne kort om din motivation, samt din interesse for logistikfaget. Du bedes vedlægge dit CV, hvor du angiver dine uddannelser, samt tidligere joberfaringer. Er du over 25 år bedes du vedlægge en realkompetencevurdering. 

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Pia Nørholt Jensen
Afdelingsleder
Telefon: 2251 5274
E-mail: piajen@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten