Kommunikationsstærk Kundekonsulent til fastholdelse af kundeforhold

Ansøgningsfrist løbende | Kundekonsulent

Vi har rygende travlt, og vi søger de stærkeste holdspillere. Sætter du en ære i at yde en unik og engageret kundeservice, er du en eminent kommunikatør, som formår at behovsafdække og motiveres af at kommunikere med folk på mange forskellige niveauer? Her er en mulighed for dig…

|  Sted: Brønderslev

Et stærkt, ambitiøst og relations skabende team
Du bliver en del af et dynamisk miljø i vores kundecenter, hvor alle brænder for at servicere vores kunder med fokus på medansvar, loyalitet og troværdighed. Du vil hver dag møde ind på en arbejdsplads, hvor omgangstonen er uformel, humøret er højt og hvor sammenhold og trivsel er i fokus. Du vil blive en del af et stærkt og erfarent team der glæder sig til at møde dig. Huset ved os er stort og der er højt til loftet, hvilket giver plads til udvikling på kryds og tværs af afdelingerne.
Et job der oser af salg, service og positiv energi
Som Fastholdelseskonsulent vil du, sammen med resten af teamet, få ansvaret for fastholdelse af vores kunder. Din primære opgave vil være servicering af vores kunder via telefon.
Vi har altid kunden i centrum, og derfor er en anden vigtig del af din rolle, også at kunne behovsafdække kunden og sikre at kunden får de rigtige løsninger i forhold til deres behov.

Kundeminded ildsjæl med et stort drive
Som person har du gåpåmod, lysten til tage ansvar og lysten til at udvikle dig hos os. Du er positiv, videbegærlig og nysgerrig på både at bygge nye relationer og lære vores koncern at kende. Erfaring fra lignede stilling er en fordel, men ikke et krav.
Det er heller ikke et krav, at du kommer med en uddannelsesmæssig baggrund – vi sørger for at klæde dig helt og fuldt på til jobbet. Til gengæld er det et krav, at du brænder for at yde den bedste kundeservice og formår at tilpasse din kommunikation til de mange forskellige kundetyper du vil møde i løbet af en dag.
Din 37 timers arbejdsuge ligger i tidsrummet 08.00-17.00 mandag-fredag, og du kender din vagtplan minimum 8 uger frem. Du får en konkurrencedygtig grundløn, provision uden loft, bonusordning, pension, helbredssikring og meget mere.

Vil du med på holdet?
Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at sende os en ansøgning. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når stillingerne er besat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Zlatko Markovic på zlamar@norlys.dk

Vi glæder os til at høre fra dig

Norlys
Stofa er en del af Norlys. Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg,
Esbjerg og København.

Kontakt

Zlatko Markovic
Afdelingsleder

Email: zlamar@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten