Kommerciel Contract Manager

Ansøgningsfrist løbende | Contract Manager 

Vil du være med til at sætte retningen for Contract Management i Norlys Energi? Har du en økonomisk eller juridisk baggrund, og erfaring med Contract Management i en større organisation? Er du en dygtig kommunikator, en værdifuld og diplomatisk sparringspartner? Og du har mod på at sætte din erfaring og dine kompetencer i spil, i en nyoprettet stilling hos os?

| Sted: Silkeborg eller Aalborg 

Bliv en del af et stærkt, tværfagligt og ambitiøst team
Produktteamet består af et stærkt tværfagligt team på 10 kollegaer. Vores styrke er forskelligheden i vores profiler som Product Managers, Produktkonsulenter, forretningsudviklere, en Insight Manager og en Contract Manager. Vi har både energien og viljen, og vi går efter ambitiøse resultater. Det lykkes vi med, når vi samtidig har et godt socialt samvær, og det er sjovt at gå på arbejde. Ud over de nærmeste kolleger i afdelingen, vil du dagligt have en meget bred berøringsflade såvel internt som eksternt. Der er Contract Managers i andre divisioner, i Norlys koncernen, og du vil blive en del af dette netværk.

Dit primære arbejdssted bliver i Silkeborg eller Aalborg efter aftale. Du må forvente, at der vil være arbejdsdage på vores andre Norlys kontorer. Stillingen har reference til chefen for Product Management & Development.

Diversitet i jobbet
Du får høj grad af indflydelse på at forme stillingen som Contract Manager. En af de vigtigste opgaver er, at få sat retning og struktur for det fremadrettede arbejde med Contract Management i Energi divisionen. Du vil i jobbet, som Contract Manager, være ansvarlig for vores kontraktsetup og kontrakthåndtering for alle produkter og services til både privatkunder og erhvervskunder i vores Energiforretning. Derfor mestrer du rollen i forhold til det juridiske, kommercielle, stakeholder managment og forandringsprocesser. Der er mange forskellige interessenter med forskellige behov, og du får en vigtig rolle i at opbygge relationer og løbende forventningsafstemme med dine stakeholders.

Dine primære opgaver:

  • Optimeret kontraktstyring af eksisterende kontrakter
  • Implementering af nyt kontraktstyringssystem
  • Optimering af kontraktflow
  • Udformning af kontrakter
  • Sparringspartner ift. formuleringer i salgs- og marketingmateriale

En erfaren, diplomatisk og relationsdrevet Contract Manager
Du har en selvstændig, analytisk og struktureret tilgang til opgaverne. Du er vedholdende men diplomatisk, og evner at bygge relationer til både divisionsledelse, afregning, sælgere mv. Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver, har desuden stærke kommunikative evner og er resultatorienteret.

Du har erfaring med Contract Management fra en større organisation. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være en kommerciel uddannelse som cand.merc., økonom eller lignende suppleret med juridiske kompetencer, eller en juridisk uddannelse som jurist eller erhvervsjurist suppleret med solide kommercielle kompetencer.

Vi kan tilbyde
Vi tilbyder et job i en koncern i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament. Hos os er der en naturlig sammenhæng mellem udfordringer, udvikling og succes. Vi er en koncern med højt til loftet, gode udviklingsmuligheder og konkurrencedygtige ansættelsesforhold. Værdibaseret ledelse er kernen i vores adfærd. Derfor skal du også kunne identificere dig med vores værdier ordentlig, ambitiøs og fællesskab. Fordi vi tror på at trivsel og performance går hånd i hånd. Det er vores overordnede ambition, at du udvikler dig og øger din markedsværdi, når du er ansat hos os. 

Er du vores nye Contract Manager?
Vi glæder os til at høre fra dig. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for Product Management & Development, Kristian Livijn på mobil +45 2622 1434

Vi ser ansøgningerne igennem i den rækkefølge, de kommer ind og ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Så jo før du sender din ansøgning, jo bedre.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Kristian Livijn
Director 
Telefon: 2622 1434
E-mail: kriliv@norlys.dk 

 

Tilbage til oversigten