Kan du sætte retningen for vores nye agile samarbejdsaftaler?

Ansøgningsfrist løbende | Sales & Sourcing Manager

Du er nysgerrig, og tænder på at skabe nye spor? Vores strategi er på plads. Hjørneflagene er sat, og du får en aktiv rolle i at tegne stregerne for vores nye agile samarbejdsaftaler, hvor målet er at indgå, udvikle og teste nye samarbejdsformer af.  

 | Sted: Aalborg 

Vores kunder er vores vigtigste aktiver
Sales & Outbound er et strategisk vigtigt fokusområde. Vores ambitioner er store, og vi brænder for at skabe stærke kunderelationer, gennem salg og mersalg til nye og eksisterende kunder både privat- og erhvervskunder. Og vi gør det allerede, ved at indgå i strategiske partnerskaber. Nu skal vi have opbygget en agil salgsmuskel, hvor vi indgår nye samarbejdsformer af kortere varighed, tester det af, og får herigennem gjort os erfaringer og opbygget denne kompetence internt i Sales & Outbound.

Rollen som Sales & Sourcing Manager
Du ved, hvad der sker i markedet, og kan slet ikke lade være med at være opsøgende herpå. Du har en naturlig nysgerrighed på at sikre vores kunder den bedste oplevelse og helt rette løsning, og ved derfor også, hvad markedet kræver, i forhold til vores agile løsninger. Du får en væsentlig rolle i at opsøge, opbygge og indgå nye samarbejdsaftaler, der matcher agile løsninger i forhold til krydssalgspotentialet inden for el, gas, SmartHome, internet og tv.  

Du trives med, at hjørneflagene er sat, og at det er dig, der skal tegne stregerne for området. Det er dig, der skal være opsøgende på nye samarbejdspartnere, søge mulighederne og forhandle samarbejdsaftalerne på plads. Jobbet kræver en god portion energi, målrettethed og vedholdenhed, fordi der skal udvikles, skabes nye spor og gøres nogle erfaringer på området. Og det skal være sjovt!

 Vi forventer, du er drevet af: 

  • passionen for krydssalg
  • din evne til at lytte, være nysgerrig og identificere behov
  • behovet for at øge din forretnings- og produktforståelse
  • at lykkedes både som team og individ
  • at være selvkørende og træffe beslutninger i fællesskab
  • personlige udviklingsmuligheder

Konkrete opgaver

  • Kontakt til nye potentielle samarbejdspartnere
  • Indgå samarbejdsaftaler og sikre lønsomhed
  • Opfølgning på samarbejdspartnernes salg og levering af kvalitet
  • Genforhandle eksisterende aftaler
  • Løbende rapportering på leads, salg og performance
  • Koordinere indkøb af leads

Din baggrund
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Dog har du 2-3 års praktisk erfaring med salg og sourcing. Det er et krav, at du brænder for at tale med mennesker på forskellige organisatoriske niveauer. Du er sælger med stort S – på en empatisk facon, og ved samtidigt også, hvornår du skal være vedholdende, for at få lukket dine samarbejdsaftaler. Har du stærke IT kompetencer, er det et plus.

Stillingen er med base i Aalborg, og du skal være indstillet på kørsel rundt til vores samarbejdspartnere mindst en gang om måneden. Der vil desuden forekomme mødeaktiviteter på andre lokationer som Tranbjerg og Silkeborg. Derfor skal du have egen bil til rådighed, samt et gyldigt kørekort. Kørsel bliver afregnet efter statens takster.

Lad os vokse sammen!
Sales & Outbound er en del af Norlys koncernen. Vores arbejde er er mere end et fælles ansvar, hvor vi løfter i flok. Vi er også ordentlige og ambitiøse, og skaber løsninger, der er til gavn for vores kunder. Vi prioriterer den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling højt, og giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader. Til gengæld forventer vi engagement, præstationer og vidensdeling. Det er afgørende, at du trives godt i en kultur, hvor der stilles store krav til samarbejde og ansvarlighed.

Er du interesseret i at høre med om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jan Lundsgaard på mobil +45 6189 9000 eller mail janlun@norlys.dk. Vi kigger ansøgningerne igennem og lukker rekrutteringen, når vi har fundet de rette kandidater. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Jan Lundsgaard 
Afdelingsleder
Telefon: 6189 9000
E-mail: janlun@norlys.dk 

 

Tilbage til oversigten