Kan du lede både vores team og afregning af ca. 750.000 kunder?

Ansøgningsfrist løbende | Afdelingsleder

Norlys har en unik position i markedet og arbejder med et stort fokus på at skabe stærke kundeoplevelser og samtidig sikre en sund og stabil forretning til gavn for både kunder og andelshavere. Som ansvarlig for Energi-divisionens afregning har Billing-afdelingen en absolut central funktion i at indfri denne målsætning.

Da den nuværende leder af afdelingen har fået en ny rolle i organisationen, søger vi nu en afdelingsleder til at varetage den daglige ledelse og udvikling af afdelingen.

| Sted: Aalborg 

Fællesskab, ordentlighed og ambitioner – i ledelse og opgaveløsning
Som afdelingsleder får du det overordnede ansvar for afregning af ca. 750.000 kunder. Til at hjælpe dig med at lykkes i opgaven, har du en velfungerende afdeling samt et godt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Sammen skal I sikre, at Norlys har markedets bedste løsning inden for afregning og er gearet til at implementere nyt afregningssystem i løbet af de kommende år.

Dine primære opgaver er:

  • Daglig ledelse af Billing, herunder tæt dialog med medarbejdere om daglig opgaveløsning og medarbejderudvikling
  • Sikre korrekt og rettidig afregning af kunderne og kontinuerligt fokusere på balance i fremdrift og kvalitet i opgaveløsningen
  • Skabe overblik over afdelingens kompetencer – og i samarbejde med HR identificere eventuelle kompetencegab samt tage initiativ til kompetenceudvikling
  • Sikre kontinuerlig optimering og effektivisering af processer, herunder automatisering hvor det er muligt – og på sigt implementere nyt afregningssystem 
  • Projektleder/deltager på interne og tværorganisatoriske på projekter

Du har succes i jobbet, når du sikrer høj afregningsprocent, høj medarbejdertilfredshed samt en god balance mellem en stabil drift og kontinuerlig udvikling af afdelingen. Desuden forventes du at tage aktivt del i sparring på tværs af ledergruppen.

Velfunderet faglighed og solid ledelseserfaring
Du har en økonomisk uddannelse, gerne suppleret med en lederuddannelse. Igennem din karriere har du opbygget solid forståelse for regnskaber og it-systemer samt kompetencerne til at udfordre it-tekniske løsninger. Dertil har du minimum fem års ledelseserfaring, forventeligt fra en afregningsafdeling i en tilsvarende virksomhed. Brancheerfaring er ikke et krav; vi hører også gerne fra dig, hvis du har hentet din erfaring i andre brancher med sammenlignelige mekanismer. 

Som leder er du drevet af at udvikle dine medarbejdere samt af at sætte og indfri mål. Du er kendt og anerkendt for din uddelegerende og tillidsbaserede ledelsesstil, og det falder dig naturligt at lede forandringer ud fra en værdibaseret tilgang. Du er ikke bange for at gå forrest og trives i et uhøjtideligt miljø, der er gennemsyret af humor og åbenhed.

Central rolle med stor kontaktflade og gode udviklingsmuligheder
Du får en central rolle med spændende faglige og personlige udviklingsmuligheder i en virksomhed med en usædvanlig stærk markedsposition. Som afdelingsleder har du gode muligheder for at opbygge værdifulde relationer på tværs af koncernen og derigennem skabe det bedst tænkelige udgangspunkt for dit team. Desuden får du en hverdag præget af mandat og forventning om, at du tager ansvar, samt opbakning fra en forandringsparat ledelse.

Ansøgning og yderlig information om stillingen
Comentor varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Norlys, og der vil blive afholdt samtaler løbende. Hvis stillingen har vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte Henrik Kildedal Mathiesen her eller Mette Kellberg Jensen her

Du kan søge stillingen her 

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.