IT Manager til SW udviklingsteam

Ansøgningsfrist løbende | IT Manager

Brænder du for at løfte, udvikle og motivere dine medarbejdere? Er du en erfaren leder indenfor softwareudvikling? Og ønsker du at blive en del af Danmarks største integrerede energi- og telekoncern? Så er du den nye kollega, vi leder efter.

 | Sted: Aarhus 

Vi søger en dygtig afdelingsleder for et af vores software udviklingsteams. Du bliver leder for en afdeling der består af 3 teams, der arbejder med udvikling af kundevente applikationer primært inden for TV & Streaming til Norlys (og vores Stofa og Boxer brands). Du får ansvaret for udvikling af en del af vores produktportefølje i tæt samarbejde med den kommercielle forretning samt ansvaret for vores samlede Test og QA-kompetencer i Norlys.

Teamet samarbejder om både nye projekter og faste driftsopgaver, og vi arbejder på mange forskellige platforme og samarbejder med forskellige leverandører. Dine opgaver spænder bredt, og du varetager bl.a. følgende områder: 

  • Personaleledelse samt kontinuerlig udvikling af teamet
  • Sikre kontinuerlig videreudvikling af anvendte platforme
  • Understøtte samarbejde med og leverancer fra forskellige leverandører
  • Budgetansvarlig
  • Strategiarbejde – du får mulighed for at præge strategien for området samt eksekvere denne

Teamet kører agilt/Scrum, så erfaring indenfor dette er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du oprigtigt brænder for personaleledelse og evner at skabe resultater gennem dit team via et engageret og involverende lederskab. Du er typen, der altid går forrest med dit gode humør og optimistiske tilgang til udfordringerne. Du forstår at sætte retning for dit team og evner at balancere mellem daglig drift og fremtidig udvikling.

Passioneret og dedikeret personaleleder med fokus på brugeroplevelser
Du har erfaring fra en lignende lederstilling i en softwareudviklingsafdeling. Det forventes, at du har indsigt i og erfaring fra IT-branchen - gerne softwareudvikling. Det er en fordel hvis du har arbejdet med test & QA og du skal som leder kunne se værdien i at teste og kvalitetssikre.

Du er ambitiøs af natur og har en positiv tilgang med et stort gå-på-mod. Samtidig er du en holdspiller, der trives med at samarbejde med andre for at nå fælles resultater. Du skal kommunikere bredt i forretningen, og har derfor stærke kommunikative evner og en bred forretningsforståelse. Derudover er du struktureret og metodisk i din tilgang og har øje for samarbejde på tværs af hele værdikæden. Du leverer høj kvalitet og evner det lange seje træk i forhold til at flytte os til næste niveau. Du er selvstændig og har en anerkendende ledelsesstil, som evner at danne følgeskab og sikrer fastholdelse af høj medarbejdertilfredshed.

Værdibaseret ledelse
Vi tilbyder et job i en koncern i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament. Hos os er der en naturlig sammenhæng mellem udfordringer, udvikling og succes. Vi er en koncern med højt til loftet, gode udviklingsmuligheder og konkurrencedygtige ansættelsesforhold. Værdibaseret ledelse er kernen i vores adfærd. Derfor skal du også kunne identificere dig med vores værdier Fællesskab, Ordentlighed og Ambitioner, fordi vi tror på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Det er vores overordnede ambition, at du udvikler dig og øger din markedsværdi, når du er ansat hos os.

Bliv en del af et stærkt hold
I Software & Technology er vi er samlet set omkring 100 dygtige kollegaer. Du bliver en del at et stærkt og passioneret lederteam med 5 andre lederkollegaer, hvor kompetence, ansvar, tillid og engagement er nøgleord. I stillingen får du masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Er du interesseret eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Director, Software & Technology, Lars Medom Engelsted, på telefon +45 4097 9074 eller mail: lareng@norlys.dk.

Vi indkalder løbende kvalificerede ansøgere til samtale, så du må meget gerne sende din ansøgning samt CV så hurtigt som muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Lars Medom Engelsted
Director
Telefon: 4097 9074
E-mail: lareng@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten