Initiativrig Request Manager med stor erfaring inden for ServiceNow

Ansøgningsfrist 08.10.2021 | Request Manager

Kan du føre os til næste niveau af modning inden for vores request fulfillment proces og navigere i en central IT-rolle, hvor der er mange ønsker og interessenter? Kan du se dig selv i en rolle, hvor du både skal have fingrene på den daglige drift og drible videre med nye initiativer, som gavner både vores brugere i koncernen og de medarbejdere, som arbejder i processen. Så er du måske vores nye kollega!

 | Sted: Esbjerg el. Silkeborg

Bliv en del af et dedikeret fællesskab, hvor der altid er fart over feltet
Som Request Manager i Norlys bliver du en del af afdelingen IT Service Management, hvis primære formål er at sikre optimale rammer og processer for drift og support af vores IT Services. Afdelingen har implementeret en række processer i ServiceNow, som fortsat skal driftes og nurses. Samtidig skal nye initiativer søsættes, hvilke kan understøtte de behov, der kommer fra ledelsen, vores kolleger i IT samt organisationen.

Vær med til at skabe betingelserne for en optimal IT Service Management i Norlys
Du bliver vores nye proces manager inden for request fullfillment processen og skal indgå i vores procesforum sammen med de øvrige proces managers inden for bl.a. Change, Incident og Knowledge.

Du vil få ansvaret for IT Serviceportalen herunder at sikre brugervenligheden. Portalen skal hæves til næste niveau af modenhed og opdateres med et brugervenligt servicekatalog. Samtidig vil du få til opgave at undervise nye medarbejdere i request processen og udarbejde dokumentation og vejledninger. Dine primære stakeholdere vil være interne kolleger, da du vil få en tværgående rolle i hele IT.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Monitorering og opfølgning på kørende requests.
  • Identificere trends og igangsætte tiltag, der styrker driftsleverance og brugertilfredshed.
  • Rapportering og drive KPI’er for området.
  • Validering og kvalificering af nye ønsker til ServiceNow-platformen inden for Request-området og sikre den rette governance.
  • Sparring med vores administrator-team.
  • Ansvarlig for test af processen i forbindelse med opgradering af ServiceNow.
  • Facilitator i forbindelse med møder og workshops.
  • Ansvarlig for at drive SLA indenfor processen.

Brug dit overblik og dine samarbejdsevner til at skabe resultater
Du har mere end 5 års relevant erhvervserfaring med et stort kendskab til ITIL og ServiceNow. Samtidig har du arbejdet med processer og modning gennem en årrække inden for IT-verdenen.

Du forstår vigtigheden af dokumentation og kommunikation i en proces med mange interessenter. Desuden formår du at validere og kvalificere nye initiativer og kan drible med dem fra den spæde opstart til selve forankringen. Du er tovholderen og facilitatoren, der kan sikre de optimale rammer for vores kollegaer, som arbejder i processen, og du kan samtidig navigere i feltet med leverandører.

Som person er du udadvendt, energisk og målrettet. Du er nysgerrig og struktureret i din tilgang og har samtidig evnen og lysten til at sætte dig ind i arbejdet omkring IT Services. Du er desuden en god formidler i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Kan du se mulighederne?
Lyder jobbet som noget for dig? Så send os din ansøgning hurtigst muligt og senest den 8. oktober. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Manager for IT Service Management, Lotte Kjærgaard Rønneby, på tlf.: 2928 6165.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Lotte Kjærsgaard Rønneby
Manager, IT Service Management
Telefon: 2928 6165
E-mail: lotron@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten