Holistisk tænkende programleder med stor eksekveringskraft

Ansøgningsfrist l 12-11-2020 | Programleder

Har du stor erfaring med komplekse og tværgående projekter i en større organisation? Formår du at facilitere beslutninger i et bredt interessentlandskab? Skaber du tillid, og evner du at udvikle andres kompetencer via en tryg arbejdskultur? Hvis ja, så er du måske ny programleder i Norlys Tele.

| Sted: Silkeborg

Du bliver ansvarlig for at drive et program, der understøtter én af fire strategiske Must Win Battles. I tæt samarbejde med programejer og projektledere medvirker du til at skabe værdi på tværs af forretningsområderne i Norlys Tele, og som programleder får du en central rolle, når du understøtter divisionens prioritering af og opfølgning på strategisk vigtige projekter. I Norlys Tele vægter vi et respektfuldt samarbejde og frihed under ansvar, hvilket ligger i tråd med vores værdier om at være ambitiøse, hylde fællesskabet og udvise ordentlighed.

Jobbet som programleder
Du skal evne at facilitere udarbejdelse og godkendelse af programmets samlede roadmap og økonomi - såvel budget som gevinstrealisering - i tæt samarbejde med programmets ejer og styregruppe.

Rollen som facilitator inkluderer godkendelse af væsentlige ændringer på tid, scope, økonomi for igangværende projekter samt identificering og indstilling af nye initiativer, der skal understøtte de strategiske KPI’er, vi arbejder med. Du sikrer forudsætningerne for fremdrift i programmets projekter og har særligt ansvar for at håndtere komplekse tekniske og ressourcemæssige afhængigheder i og udenfor programmet. Derfor er en af dine vigtigste opgaver at identificere og balancere en kritisk vej for leverancerne på tværs af programmets projekter i tæt koordinering med øvrige programledere i Tele samt øvrige interessenter i koncernen Norlys.

Samtidig skal du fremvise et retvisende billede af programmets fremdrift og identificere programmets samlede risikobillede. Det er dig, der udarbejder mitigeringsplanen samt håndtere eventuelle eskalationer fra projekterne.

Du støtter og sparrer med projektlederne i programmet ift. problemløsning og interessenthåndtering; herigennem bidrager du via din erfaring til udviklingen af vores projektledere. I naturlig forlængelse heraf rådgiver du programejeren i at lykkes med den Must Win Battle, vedkommende er ansvarlig for. Herunder hvilke politisk-strategiske indsatser programejeren bør iværksætte for at styrke proces og resultat.

Vi forventer, at du har følgende faglige kompetencer:

  • Du er stærk på ledelse af komplekse projekter og hjemme i flere faglige metoder hertil lige fra klassisk ”waterfall” til agile principper. Du rådgiver derfor projektledere og programejere med faglig ballast.
  • Du er strategisk tænkende og har stærke kommunikative evner.
  • Du har minimum fem års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har skabt synlige resultater.
  • Vi forventer, at du har en relevant lang videregående uddannelse som cand.merc. eller lignende.

Dine personlige kompetencer
Du er rolig og pragmatisk af natur, hvilket gør dig i stand til at håndtere konflikter og udfordringer på en balanceret måde. Du er vedholdende i din tilgang til opgaverne og forstår at skabe stærke relationer. Du kender styrken af og værdien i et frugtbart netværk. Du går forrest og er i stand til at udfordre for at nå succesfuldt i mål med opgaverne, som du har ansvaret for.

Vil du være en del af fællesskabet?
Kan du se dig selv i jobbet som programleder i en spændende og dynamisk organisation, ser vi frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte VP Lars Skovgaard, Commercial Management på tlf.: 2929 6438 eller VP Magnus Just Olesen, Netplanlægning på tlf. 2227 0131.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 12. november.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Lars Skovgaard
VP, Commercial Management
Telefon: 2929 6438

Magnus Just Olesen
VP, Netplanlægning
Telefon: 2227 0131

 

Tilbage til oversigten