Fysisk Sikkerhedskonsulent med teknisk og taktisk forståelse

Ansøgningsfrist løbende | Fysisk Sikkerhedskonsulent

Vil du være med til at sætte rammerne for fysisk sikkerhed i Norlys? Har du teknisk forståelse og kan du anvende den i en taktisk kontekst? Så har vi en unik mulighed for dig…

| Sted: Esbjerg / Silkeborg / Aalborg

Fysisk sikkerhed i Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi ejer en stor portefølje af kritisk infrastruktur, som både favner energi- og teleforretningen. Vi samler nu ansvaret for fysisk sikkerhed i koncernen i et fysisk sikkerheds-team forankret i Norlys Facility med direkte reference til koncernfacilitychefen. Du skal medvirke til opbygningen af teamet og i et tæt, tværorganisatorisk samarbejde med bl.a. Informationssikkerhedsafdelingen samt infrastrukturforretningerne løfte fysisk sikkerhed i Norlys til et nyt niveau.
Taktisk og operationelt niveau
Du får ansvaret for at bygge bro mellem det taktiske og det operationelle niveau, og sikre at visioner og mål for fysisk sikkerhed implementeres samt løbende optimeres og vedligeholdes. Du vil i hverdagen have en bred kontaktflade og skal derfor være stærk til interessenthåndtering samt at arbejde med mange snitflader både internt i Norlys og mod leverandører og samarbejdspartnere. 
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
  • Projektledelse
  • Teknisk ledelse/ejerskab af platforme, herunder stabil drift
  • Udarbejde, ajourføre og kvalitetssikre dokumentation, herunder risikovurderinger
  • Lead på hændelseshåndtering 
  • Udarbejde metoder og processer, i samarbejde med sikkerhedsteamet
  • Rådgivning om fysisk sikkerhed bredt i organisationen
Da dine tætteste samarbejdsrelationer (herunder Informationssikkerhedsafdelingen) har base i Esbjerg, vil det være en fordel at have arbejdssted der. Hvis ikke det er muligt, kan dit arbejdssted være Silkeborg eller Aalborg. Du skal dog være villig til at arbejde på lokationen i Esbjerg to til tre dage pr. uge.
Taktisk tankegang og teknisk tilgang
Du er teknisk specialist, har minimum tre års erfaring med at arbejde med fysisk sikkerhed og har en kvalitets- og risikoorienteret tilgang. Som person er du løsningsorienteret, opfølgende, tydelig i din kommunikation og bruger din faglige viden til at træffe de rette beslutninger, udvikle det rette setup og få overordnede beslutningerne dannet til konkrete handlinger. Du arbejder struktureret og ved hvor vigtigt det er at have styr på detaljerne. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende. Til gengæld er det vigtigt, at du har den rette erfaring og mindset, da fysisk sikkerhed er et prioriteret område hos Norlys.
Skal vi sætte rammerne sammen?
Lyder ovenstående mulighed som noget for dig, så send din ansøgning og CV. Grundet sommerferie afholdes samtaler i slutningen af august, og vi forventer at du kan starte senest 1. oktober. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte koncernfacilitychef, Annette Strebøl, på tlf. 4020 9138.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Annette Højberg Strebøl
Koncernfacilitychef
Telefon: 4020 9138

 

Tilbage til oversigten