Forretningsdrevet Senior Logistik Specialist, som kan være med til at løfte vores logistik setup til version 2.0

Ansøgningsfrist løbende | Senior Logistik Specialist

Vi søger en fagligt stærk logistik specialist indenfor Supply Chain området, der med sin erfaring omkring best practice kan være driver af de udviklingsaktiviteter, som skal løfte vores logistik setup til version 2.0.

Du vil få et stærkt mandat og kommer til at understøtte ledergruppen i Logistik med analyser og beslutningsoplæg, der kan føre os længere på rejsen mod et nyt og digitaliseret logistik-setup.

 | Sted: Silkeborg 

Du bliver en del af en fusionsvirksomhed i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament
Du vil blive en del af vores logistik- og supply chain organisation i Norlys. Vi er på en rejse, der skal føre os fra manuelle processer til et mere automatiseret lagersetup. Udbygning og automatisering af vores centrallager i Silkeborg samt implementeringen af et nyt ERP-system i Norlys er en del af rejsen.
I den forbindelse har vi brug for en specialist som dig, der med din viden, erfaring og gennemslagskraft, kan understøtte os på udviklingsrejsen.

Du vil referere til vores Director for Logistik og vil få en tværgående og analytisk rolle på tværs af hele Logistik. Og du vil samtidig få en partnerrolle på logistik-området ift. vores forretningsdivisioner.
Dit arbejdssted vil være i Silkeborg, men du vil få fuld fleksibilitet, herunder også mulighed for hjemmearbejde.

Vil du være med til at drive transformationen af vores logistiksetup?
Du vil få ansvar for at udvikle, implementere og eksekvere på relevante udviklingsaktiviteter ifm. optimering af vores forsyningskæde end to end. Du vil være den drivende kraft i udviklingsaktiviteter, både internt i Supply Chain og i vores forretningsdivisioner. En del af udviklingsaktiviteterne vil køre som projekter, hvor du vil blive projektleder.

Du vil selv skulle designe, konceptualisere og implementere udviklingsaktiviteterne samt få forandringerne til at ske i praksis gennem et tæt samarbejde med mellemledere i supply chain samt forretningens divisioner. Du vil derfor hurtigt få et tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere i forretningen, med ledergruppen i Logistik og med vores Logistik analytiker omkring underliggende data- og analyser.

Eksempler på arbejdsopgaver kunne være:

• Implementering af daglige tavle stand-up-møder
• Optimering af fysisk lager set-up og arbejdsprocesser
• Transport, optimering af ruteplanlægning og transportøraftaler
• Logistikpartner ift. start-up af nye forretningsområder
• Make/buy analyser
• Projektledelse og projektdeltagelse, herunder opbygning af business cases
• Deltagelse i logistik lederteam-møder og relevante supply chain møder

Du er en succes, når du lykkes med at forestå og sikre et optimeret logistik set-up, baseret på best practice og når du og resten af Logistik indgår som en naturlig og værdifuld partner til vores forretningsområder, når de skal implementere nye forretningsinitiativer.

Logistik specialist, der kan drive forandringer igennem i praksis
Du har en længerevarende uddannelse og minimum 5 års erfaring indenfor logistik og Supply Chain i større virksomheder og forstår værdikæden end-to-end. Du er vant til at benytte analyse- og proces-kortlægningsmetoder, herunder Value Stream Mapping. Din projektledelseserfaring er solid og du har en stærk IT-arkitektur og -systemforståelse.

Erfaring med implementering af KPI-tavle-stand-ups, Kaizen og Lean er en fordel, men ikke et krav. Det samme med Prince 2 certificering og erfaring med D365, som vægtes højt.

Som person er du systematisk, pragmatisk og udadvendt. Du er igangsætter og trives med udviklingsaktiviteter, forandringer og ansvar. Du er en dygtig kommunikator og er vedholdende og opfølgende, når opgaverne kræver det – men altid i en god tone og i respekt for forskellighed og faglighed. Du er dygtig til din stakeholder management og kan se digitale muligheder.

Er du klar på nye udfordringer i en forretning, hvor der er højt til loftet og mange muligheder?
Kan du se dig selv i jobbet, så send os din ansøgning og dit CV. Rekrutteringen løber hen over sommerferien og vi forventer at afholde samtaler løbende med start medio/ultimo august. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Director, Vibeke Thougård Nielsen på tlf. 4083 5962. Vibeke kan kontaktes fra 1. august. Vi glæder os til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Vibeke Thougård Nielsen
Director, Logitics


Telefon: 4083 5962

Tilbage til oversigten