Erfaren projektleder med teknisk flair

Ansøgningsfrist løbende | Teknisk Projektleder

Har du lyst til at spille en helt central rolle i udbygningen, opgraderingen og vedligeholdelsen af netværksinfrastrukturen i Danmarks største integrerede energi- og telekoncern? Er du teknisk skarp, struktureret og brænder du for at skabe fremtiden netværksinfrastruktur i hele Danmark? Så er vi sikre på, at vi kan tilbyde dig de helt rette faglige udfordringer!

 | Sted: Silkeborg

Et team præget af en høj grad af åbenhed, tillid og nysgerrighed
Du vil indgå i teamet for ”kapacitet og planlægning” der i tæt samarbejde med forretningen, arbejder på at vores kunder har de bedst mulige løsninger. Teamet består af 13 medarbejdere samt en leder, hvor det der kendetegner samarbejdet i høj grad er åbenhed, tillid og nysgerrighed på udvikling og hele tiden at være på forkant med udviklingen.

Projektledelse inden for netværk
I Kapacitet og Planlægning er du som projektleder med til at udbygge telco-netværket der skal understøtte fiber husstandende i vores forsyningsområde samt hos vores partnere. Vores primære rolle er at sikre at vores netværksinfrastruktur når frem til rette sted, på rette tid og på rette måde. Det er med andre ord vores afdeling der kontinuerligt planlægger for udbygningen af vores telco-netværk til mere end vores 700.000 andelshavere. Din rolle bliver derfor, ud over at have tæt dialog med de afdelingerne, som bygger den fysiske og tekniske infrastruktur, løbende at planlægge og lede projekter.

Helt konkret vil nogle af dine opgaver bl.a. være at:

  • Planlægge udbygninger og opgraderinger af vores landsdækkende infrastruktur.
  • Sikre at mål og midler hænger sammen så deadlines kan overholdes.
  • Sikre løbende dialog med sparringspartnere i andre afdelinger.
  • Sikre løbende dialog med interne og eksterne leverandører.

Du bliver desuden en del af den spændende Norlys rejse, der handler om åbne fibernet og kunderne først kulturen.

Du er struktureret og skaber sammenhæng i Norlys!
Du har bred viden om netværk, brænder for projektledelse og har fokus på leverancer.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os – til gengæld er det vigtigt, at du har lyst til at gøre en forskel og har en naturlig interesse for hele tiden at lære nyt og blive fagligt udfordret. Du kommer måske med tidligere erfaring som Projektledelse, Netværksspecialist, ScrumMaster eller noget helt fjerde. Optimalt har du kendskab til, og interesserer dig for IP-netværk, fiber og agil udvikling, men det er også i orden, hvis du ikke kender til alle aspekter af vores faglige område ud og ind. Vi skal nok sørge for at klæde den rette kandidat på bedst muligt på.

Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig anlagt, har flair for opgavestyring og er struktureret. Du er selvstændig, resultatorienteret og trives i rollen som projektleder, hvor du er ambitiøs på både dine egne, teamets og koncernens vegne. Derudover har du en professionel stolthed omkring dit arbejde, og stræber naturligt efter hele tiden at optimere og forbedre dit arbejde og vores netværk.

Vi forestiller os, at du kan sige ja til nogle af følgende:

• God erfaring med projektledelse, opgavestyring, samt leveranceplanlægning.
• Gerne erfaring og forståelse for IP-netværk og Agil udvikling.
• Teknisk nysgerrig og kvalitetsorienteret med en pragmatisk tilgang til dine opgaver.
• Kendskab til eksempelvis Prince2 og ITIL.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Ramussen på tlf. 3092 0540.

Vi indkalder løbende til samtale, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Thomas Ramussen
Afdelingsleder
Telefon: 3092 0540


 

Tilbage til oversigten