Erfaren og udviklingsorienteret Master Data Specialist

Ansøgningsfrist løbende | Master Data Specialist

Brænder du for at arbejde med og sikre at Master Data oprettes og vedligeholdes i henhold til fastlagte forretningsregler, så de kan være et solidt og professionelt fundament til at understøtte forretningen? Og kan du med base i din erfaring med indkøbsprocesser, stille de rette krav til vores nye ERP-system?
Så kan denne stilling være noget for dig.

 | Sted: Silkeborg

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter vi flok
Du bliver en del af en større indkøbs-og planlægningsfunktion i Norlys. Her vil du blive en del af et team på 12 kolleger, hvor der er stort fokus på fællesskabet og det gode humør – og hvor vi er gode til at hjælpe hinanden, når der er travlt.

”Vi har en ambitiøs 2023 strategi, der kalder på at styrke både vores datagrundlag og på en øget systemunderstøttelse. Vi er en afdeling i rivende udvikling og er bl.a. i fuld færd med at implementere et nyt ERP-system” siger ansættende leder Nikolaj Bak Nielsen.

Er du udviklingsorienteret og har du erfaring med at arbejde med Master Data
Dit overordnede ansvar vil være at sikre valide Master Data for vores varer samt indkøbs- og lagerprocesser.

Til en start vil du komme til at kaste din tid ind i vores OneERP-projekt, hvor vi er i fuld gang med at implementere D365 som nyt ERP-system for hele Norlys. Du vil som Key User være med til at udvikle og teste fremtidens indkøbs- og planlægningssystem ligesom du vil være med til at definere nye processer der understøtter fremtidens krav til Master Data.

Dine primære arbejdsopgaver vil være oprettelse og vedligehold af Master Data i henhold til fastlagte forretningsregler. Arbejdet koordineres med et materialeudvalg samt resten af Supply Chain. Du bidrager desuden til den løbende udvikling og optimering af Master Data i Norlys gennem bl.a. deltagelse i tværorganisatorisk Master Data-arbejde. Du har dog primært fokus på Supply Chain.

Kvalitet og høj faglighed
Din baggrund kan være Supply Chain Specialist, Produktionsteknolog, datamatiker, ingeniør eller lign. Det vigtigste er, at du har en detaljeret forståelse for indkøbs- og logistikprocesser, samt de krav der stilles til Master Data for, at de succesfuldt understøtter driften heraf. Derudover har du god erfaring med at arbejde med Master Data og ERP-systemer og har du evt. erfaring med D365 eller Dynamics AX, er det klart en fordel. I din tilgang til arbejdet med Master Data, har du stort fokus på kvalitet og høj faglighed, samtidig med at du er nytænkende og udviklingsorienteret.

Som person er du positiv, struktureret, analytisk og datadrevet med et højt drive og blik for forretningen. Du arbejder gerne selvstændigt uden at miste blikket for teamet og forretningen. Du en vellidt kollega og samarbejdspartner, som hurtigt kan skabe et tillidsfuldt forhold til dine omgivelser.

Vil du være en del af en afdeling, der skaber en ny platform
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Procurement Manager Nikolaj Bak Nielsen på 6022 8131. Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke med at søge. Vi ser frem til at høre fra dig.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Nikolaj Bak Nielsen
Procurement Manager


Telefon: 6022 8131

 

Tilbage til oversigten