Erfaren og struktureret gravekoordinator til større fibernet-etableringsprojekter

Ansøgningsfrist løbende | Gravekoordinator

Vi har travlt med at udbygge og udvikle på vores fibernet og søger derfor en gravekoordinator til Sjælland. Brænder du for at udfolde dine koordinator drømme, er det nu, du skal slå til. Er du skarp på styring af graveopgaver, kabellager og løbende opfølgning, så kan det være lige dig, vi gerne vil arbejde sammen med.

Hos os er der højt til loftet og frihed under ansvar. Du vil blive en del af et stærkt team og et veletableret projektstyrings-setup.

 | Sted: Ringsted

Stærkt projektleder- og koordinatorteam på fiber
Du kommer til at indgå i et større team af projektledere og koordinatorer, der lige nu er fordelt på flere lokationer i hele landet. Din base vil være på kontoret i Ringsted. Du må dog imidlertid forvente, at du kan komme til at bevæge dig rundt i landet, ligesom du skal indstille dig på en hverdag, hvor video og telefonmøder benyttes flittigt.

Som gravekoordinator i Norlys Tele får du, sammen med dine kollegaer, ansvaret for at styre graveentreprisen samt øvrige dele af vores større fiber projekter igennem til rette tid og kvalitet. Vi koordinerer hele tiden på tværs af organisationen for at sikre, at vi har de rette ressourcer på rette tid og sted, og du får som gravekoordinator tæt kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere.

”Selv om vi har travlt, så skal det stadig være sjovt at gå på arbejde”, siger afdelingsleder Finn Adeler Larsen.

Skarp på graveopgaver
Som gravekoordinator vil du opleve succes i stillingen, når du løfter følgende opgaver:

  • Opfølgning på graveentreprenør
  • Opfølgning på tidsplan
  • Koordinering mellem entreprenør og kommune/stat
  • Aflevering og afslutning af delprojekter i hele projektperioden
  • Styring af internt kabellager
  • Kvalitetssikring af graveopgaver

Vi gør tingene ordentligt og tager ansvar for mere end os selv
Norlys er dannet af en fusion mellem SE og Eniig. Vores formål er at sikre stabil energi og internet til alle – både i byerne og på den yderste markvej.
Med ledninger, rør og kabler fører vi strøm, gas og data ud til danske hjem, virksomheder og institutioner. Vi skaber forbindelser mellem mennesker, giver energi til det moderne liv og bidrager til den grønne omstilling. Med ordentlighed og ambitioner tager vi i fællesskab ansvar for mere end os selv.

Du er holdspilleren, der løber opgaven i mål
Du har arbejdet med graveopgaver fra tidligere lignende stillinger, hvor du har opnået erfaring og dermed stor viden om nedgravning af forsyningsledninger. Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til fibernet.

Vi har travlt og ting ændrer sig løbende, så det er vigtigt, at du er omstillingsparat og har lyst til at være med til at sætte dit præg på tingene. Du sans for detaljen og er en sand mester i at følge en skarp tidsplan. Du tager ansvar for dine opgaver, og finder det motiverende at drive dem helt i mål. Du er en holdspiller og ser værdien i at arbejde sammen og spille hinanden gode.

Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Finn Adeler Larsen, afdelingsleder på 3092 0471 eller finnla@norlys.dk. Du er også velkommen til at besøge Finn på linkedin.com.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når stillingen er besat.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Finn Adeler Larsen
Afdelingsleder
Telefon: 3092 0471
E-mail: finnla@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten