Erfaren og ambitiøs Kundecenterchef til Boxer

Ansøgningsfrist 21.09.2020 | Kundecenterchef

Har du sort bælte i at drive et Kundecenter, og vil du være med til at videreudvikle Boxer?

Så er det måske dig, vi leder efter! 

| Sted: København 

Jobbet
Boxers Kundecenter spiller en central rolle i den transformation som Boxer er midt i. Langt over halvdelen af alle ansatte i Boxer arbejder i Kundecentret, der er Boxers absolut største salgskanal. Via en målrettet indsats har Kundecentret sikret, at Boxer har nogle af de mest tilfredse kunder i branchen.

Du bliver en del af Boxers ledergruppe og får ledelsesansvar for 7 dedikerede mellemledere og specialister.
Udover det overordnede ansvar for den daglige ledelse samt driften af Kundecenteret, bliver du ansvarlig for at videreudvikle Kundecentret inden for følgende områder:
  • Salg
  • Service
  • Kvalitet
  • Tilgængelighed
  • Omkostningsfokus
  • Kundetilfredshed
  • Medarbejdertilfredshed
  • Effektivisering og udvikling af forretningen baseret på fakta.

Din profil
Du har solid erfaring med at drive et Kundecenter, og det er vores forventning, at du

  • er i øjenhøjde med unge mennesker og samtidig kan begå dig på koncernens ”bonede gulve”
  • er en kulturbærer der evner at sætte retning og være tæt på dine folk
  • giver dine mellemledere plads til at lede deres teams uden overstyring
  • sætter en ære i at have styr på alle rapporter og tal samt evner at bruge denne viden til at udvikle og drive kundecentret
  • ved, at god service går hånd i hånd med salg og det står naturligt højt på din dagsorden
  • vil vide noget om det, du er ansvarlig for. Derfor lærer du produkter, systemer og processer at kende, så du kan tale med i det daglige udviklings- og optimeringsarbejde
  • er en respekteret og afholdt holdspiller, der bevidst modarbejder silodannelse
  • ved hvad ordentlighed er. Du får ting til at ske, og du er ambitiøs på virksomhedens og egne vegne
  • har et godt netværk og kan nemt finde eventuelle forstærkninger til dit hold
Det vil være en stor fordel, hvis du har din erfaring fra tele/mediebranchen, beslægtet abonnements-forretning (forsikring, alarm mv) eller et kommercielt kontaktcenter med disse kundetyper. Du er respekteret både fagligt og personligt og kan dokumentere dine kompetencer og resultater. 

Ansøgning
Vi samarbejder med Moment om denne rekruttering, og du skal derfor sende din ansøgning direkte til Moment via dette LINK 

Ansøgninger vurderes løbende og Moment ser frem til at modtage din. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsulentchef Christoffer Jonassen på telefon 7020 1835.

Norlys
Boxer er en del af Norlys. Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Moment

Christoffer Jonassen
Konsulentchef


Telefon: 7020 1835

 

Tilbage til oversigten