Erfaren Frontend Udvikler til ambitiøst team

Ansøgningsfrist løbende | Frontend Udvikler

Kan du levere kode af høj kvalitet og brænder du for at skabe den bedste kunderejse og kundeoplevelse i markedet gennem moderne teknologi og sublim user experience?

| Sted: Århus 

Nyt team med store visioner
Du bliver en del af et nyt team i Norlys’ Software- & Technology afdeling, der har ambitioner om at være førende indenfor udviklingen af digital marketing og touch points. Din største opgave bliver at udvikle og implementere kreative og solide frontendløsninger i fællesskab med UX’ere og designere. Du får en ambitiøs og visionær leder, der vægter trivsel og udvikling højt, og du får erfarne kolleger med dyb indsigt i frontend udvikling.

Som frontend udvikler skal du udvikle og forbedre løsninger til vores digitale platforme Norlys.dk, StofaTV, Stofa.dk og N1.dk. Du skal omsætte ide og design til kode og sikre, at alle detaljerne er på plads. Samtidig får du medansvar for at platformene er teknologisk ensartet på frontenden, så der skabes god synergi mellem platformene.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • udvikle solide frontend applikationer – f.eks. optimering af kunderejser, landingpages eller produktkataloger
  • udvikle frontend applikationer, der servicerer brugerne med informationer, der hentes fra avancerede backend platforme
  • integrere frontends til fleksible redaktørværktøjer – f.eks. et headless CMS eller PIM-system
  • udvikle og vedligeholde genbrugelige komponenter, der kan anvendes på tværs af platforme og produkter

Stærk udvikler med dyb teknologisk forståelse
Vi forventer, at du har mindst et par års erfaring som frontend udvikler og formentlig en uddannelse indenfor IT. Som person er du nysgerrig, har løbende fulgt udviklingen og har lyst til at finde de stærke løsninger til problemet. Du leverer kode af høj standard og kvalitet, og du er analytisk i din tilgang til opgaverne. Det falder dig naturligt at kombinere din faglighed med din kreative og æstetiske side for på den måde at sikre den bedste kundeoplevelse.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med at bygge frontends med JavaScript/TypeScript, React eller Angular samt HTML og CSS
  • er vant til at opsætte og bruge frontend tooling og arbejde med komponenter
  • har kendskab til test af din kode – f.eks. unit tests af komponenter samt E2E tests
  • kan bygge frontend applikationer baseret på API’er og microservices
  • kan implementere veldesignede UI’s med sans for de visuelle detaljer
  • kan skrive performanceoptimeret, cross-browser og cross-device kode af høj kvalitet

Norlys tilbyder
Et arbejdsmiljø uden stres og med god sparring og opfølgning fra både kolleger og din leder. Et miljø, hvor nye idéer og initiativer påskønnes. I Norlys er de drevet af forandringer, og som medarbejder får du mulighed for at gribe de muligheder, der følger med.

Ansøgning og yderlig information om stillingen
SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Norlys, og der vil blive afholdt samtaler løbende. Hvis stillingen har vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte Direktør Jan Høllsberg på 2291 7722 eller jh@scr.dk. Du kan søge stillingen her.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Jan Høllsberg
Direktør, SCR
Telefon: 2291 7722
E-mail: jh@scr.dk

 

Tilbage til oversigten