Er du vores nye friske studentermedhjælper til M&A og Forretningsudvikling?

Ansøgningsfrist løbende | Studentermedhjælper

Brænder du for at præge fremtiden for Danmarks største integrerede energi- og telekoncern? Har du en stærk forretningsforståelse og erfaring med komplekse analyser og beregninger? Har du analytisk flair, og evner du at formidle det komplekse på en forståelig måde? Sætter du en ære i altid at levere på et højt niveau? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Norlys.

| Sted: Silkeborg

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi søger nu en målrettet og fagligt dygtig studentermedhjælper til afdelingen M&A og Forretningsudvikling.

High-performende team
Du bliver en del af et team med 7 højt kvalificerede specialister., der supporterer en koncern i rivende udvikling og har fokus på at understøtte værdiskabelsen i Norlys. High-performance er en central del af vores kultur, og samtidig sætter vi arbejdsglæde i højsædet. Vi holder hinanden op på vores værdier, og vi tror på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Det er vores ambition at være en af landets bedste arbejdspladser. Hos os er der en naturlig sammenhæng mellem udfordringer, udvikling og succes.

Dit primære arbejdssted vil være i Silkeborg, men der vil også være arbejdsdage på vores øvrige lokationer. Der er stor fleksibilitet i jobbet, og du får rig mulighed for selv at tilrettelægge og planlægge din egen arbejdsdag.

Komplekse beregninger og analyser
Som studentermedhjælper understøtter du de øvrige kollegaers arbejde med komplekse analyser og beregninger. Du er med til at udarbejde centrale beslutningsoplæg til bestyrelser, direktionen og divisionsledelserne vedrørende potentielle investeringsmuligheder og opkøb og salg af virksomheder/aktiviteter inden for alle vores forretningsområder. Din hverdag vil typisk indeholde arbejdsopgaver som:

  • assistance ved udarbejdelse af business cases og finansielle modelleringsopgaver
  • assistance ved udvikling og gennemførelse af interne strategiopgaver
  • assistance ved analyse af forretningsmæssige muligheder
  • deltagelse i opgaver ifm. M&A-processer
  • assistance ved udarbejdelse af værdiansættelser

Udadvendt og godt til at skabe relationer
Som person er du udadvendt, imødekommende og god til at bygge relationer på tværs af organisationen. Ideelt set er du i gang med første år af din Cand. Merc. i Finance/Finance and International Business (eller lignede relevant studie) og har måske allerede lidt erfaring med ovenstående arbejdsopgaver.

Du har en stærk forretningsforståelse og evner at sætte dig ind i forskellige forretningsmodeller og komplekse problemstillinger. Du kan holde mange bolde i luften på én gang og sætter en ære i at levere på højt niveau. Du er en ambitiøs holdspiller med en stærk akademisk baggrund, veludviklet analytisk flair og evnen til at strukturere, præsentere og formidle komplekse problemstillinger mundtligt og via præsentationsmaterialer på en enkel og forståelig måde. Du er en stærk bruger af Excel og PowerPoint.

Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Associate, M&A og Forretningsudvikling, Michael Berg Christensen på 4091 6419.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning, CV, eksamensbevis og løbende karakterer hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ser frem til at høre fra dig.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Michael Berg Christensen
Senior Associate, M&A Forretningsudvikling

Telefon: 4091 6419


 

Tilbage til oversigten