Er du klar til at tage din del af ansvaret for support til Norlys’ bestyrelse og repræsentantskab?

Ansøgningsfrist løbende | Senior Governance Specialist

Brænder du for arbejdet med de øverste ledelsesniveauer, og tænder du endnu mere på at arbejde i et moderne andelsselskab? Kan du lide at have fingeren på pulsen? Har du en god forretningsforståelse, strategisk tilgang og politisk tæft? Vil du være med til at sikre en stærk drift og udvikling af arbejdet med bestyrelse og repræsentantskab, og synes du, at et koncernperspektiv er topspændende? Så har vi stillingen til dig!

 | Sted: Silkeborg

Det ambitiøse fællesskab, der sætter barren lidt højere
Vores kollega gennem 24 år har valgt at gå på pension, så først og fremmest skal du overtage opgaver, der gennem mange år har været i trygge hænder. Nu er det din tur. Du bliver en del af et team med stor faglighed, hvor der er en åben dialog og god sparring kolleger imellem. At arbejde i Direktionssekretariatet er ikke kun et job – det er et fællesskab, hvor vi sammen løfter i flok og supporterer på hinandens områder og opgaver, så deadlines kan nås. Vi er ambitiøse og sætter barren højt i forhold til vores leverancer. Stillingen indebærer en stor kontaktflade på tværs af koncernen, og du vil blandt andet være i tæt dialog med direktion, bestyrelse og repræsentantskab.


Du bliver bindeleddet og sparringspartneren
Du får ansvaret for arbejdet med vores repræsentantskab, og i tæt samarbejde med en kollega skal du lykkes med at sikre, at vi fastholder et højt informationsniveau til vores ejerrepræsentanter, og at møderne har høj kvalitet i indhold og effektivitet. Du får desuden det overordnede ansvar for to af vores tre bestyrelsesudvalg – afhængig af, hvilke kompetencer du bringer ind i teamet (Vedtægts-, Vederlags- og Governanceudvalg, Risiko- og revisionsudvalg samt Kompetenceudvalg). Her skal du udarbejde og kvalificere faglige indstillinger til behandling i udvalg, bestyrelse og repræsentantskab - herunder arbejdet med agenda, vedtægter, valgregulativ, anbefalinger for god selskabsledelse m.m.

Du bidrager som facilitator for udvalgene og sikrer, at beslutninger bringes til bestyrelsen efter vores governancemodel. Dermed agerer du i disse tilfælde også som sparringspartner for direktion, formandskab og bestyrelse, og du har ansvaret for høj kvalitet i materialet både sprogligt, juridisk og økonomisk.

Og i samarbejde med Direktionschefen og dine kollegaer spiller du generelt en stor rolle i planlægning af indhold til repræsentantskabsmøder, bestyrelsesmøder og ikke mindst i udviklingen af den moderne andelsmodel gennem Norlys’ governancemodel.

Detaljeorienteret kommunikator med eksekveringskraft
Det siger sig selv, at du skal stortrives med både at arbejde bag kulissen med produktionen og i front med faciliteringen. Du har som person fokus på detaljerne, arbejder struktureret og disciplineret, men besidder også en høj eksekveringskraft, så deadline altid overholdes. Du sikrer, at processer for Governance overholdes og udvikles i takt med virksomhedens udvikling. Du har en projektleders overblik og kan koordinere processer og opgaver. Du er hurtig til at oversætte ord og tal, så budskabet bliver målrettet læseren – både som indstillinger og som præsentationer til gennemgang af materialer. Hertil besidder du en stor forretningsforståelse samt en strategisk og økonomisk tankegang.

Du har solid erfaring fra governance og ledelsessupport, og vi ser gerne, at du har arbejdet med tilsvarende opgaver i minimum 9 år. Du er en stærk kommunikator, der kan begå sig på alle niveauer i en organisation, og du forstår at skabe positive relationer – internt såvel som eksternt. Du har en god IT-forståelse og en solid værkstøjkasse inden for Office-programmerne.

Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål, så kontakt Direktionschef Pia Wentzel på 5139 5800 eller piawen@norlys.dk. Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ser frem til at høre fra dig

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Pia Wentzel
Direktionschef
Telefon: 5139 5800
E-mail: piawen@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten