Er du en erfaren strategikonsulent, der brænder for strategieksekvering? 

Ansøgningsfrist løbende | Strategikonsulent

Motiveres du af at drive forandringer, hvor du arbejder med at udvikle og drive vores strategieksekvering for at understøtte forretningen i succesfuldt at nå sine mål? Er du en erfaren strategikonsulent med værktøjskassen i orden, der elsker at udarbejde beslutningsoplæg? Kan du tage førertrøjen i at udvikle grundlaget og sikre rammerne for en dynamisk og effektiv strategieksekvering i en af Danmarks førende virksomheder indenfor Internet og underholdning? Så er det lige præcis dig, vi har brug for.

| Sted: Århus 

Vi skal have strategien til at leve og udvikle sig
Som strategikonsulent i Norlys Digital bliver du en del af afdelingen Strategi og forretningsinnovation, et forholdsmæssigt nyetableret team, som skal sikre den strategiske retning og udvikling for Norlys Digital samt identificere og udvikle nye forretningsmuligheder.

Det er vores ansvar at sikre både en høj kvalitet og faglighed samt en effektiv eksekvering af strategien i samarbejde med forretningen. Vi fungerer derudover også som en vigtig sparringspartner for de forskellige ledelseslag i forretningen.

Sikre en effektiv best-in-class eksekvering samt understøtte og drive strategiske tiltag
Du skal være med til at sikre, at Norlys Digital bliver blandt de førende og bedste virksomheder i branchen. Du får til opgave at få strategieksekvering til ”at leve” i forretningen med fokus på en stærk forandringskultur. Derudover kommer du til at drive og understøtte strategiske tiltag i form af analyser, reviews og beslutningsoplæg.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver:

  • Ansvar for at drive og løbende tilpasse vores strategiproces, evaluerings- og opfølgningsmetoder, herunder at ejerskabet og eksekveringen af strategien forankres stærkt i organisationen
  • Sikre at alle strategiske initiativer og tiltag har konkrete målsætninger og relevant resultatskabelse i forhold til strategiens målsætninger
  • Sikre opfølgning, fremdrift og rapportering på strategien ud fra synlige og konkrete målsætninger, herunder koordinering med koncernstrategi
  • Sørge for at strategien vedligeholdes - inklusive præsentationer og kommunikationspakker samt forberede og facilitere strategiopfølgninger og reviews
  • Forberede og udarbejde beslutningsoplæg og relevant datagrundlag for initiativer og reviews i form af analyser, business cases mm. - interne såvel som markedsvendte
  • Tage lederskab af og drive udvalgte strategiske initiativer

Du er selvkørende og tager ansvar for at få tingene gjort
For at få succes i stillingen er det afgørende, at du har erfaringen og værktøjerne på plads. Du brænder for strategieksekvering og samtidig kan du naturligt indtage en position som trusted advisor, hvor du kan formidle og sætte strategiarbejdet i perspektiv samt understøtte og udfordre forretningen med udgangspunkt i strategien og dens målsætninger. Du kan agere indenfor rammerne og leverer naturligvis det du skal til tiden. Derudover er du garant for at beslutninger understøttes af et grundigt beslutningsgrundlag.

Vi forstiller os, at du kommer med mindst 5 års praktisk erfaring fra en lignende stilling eller som strategikonsulent i et større konsulenthus. Derudover har du en længerevarende uddannelse inden for økonomi eller virksomhedsledelse på kandidatniveau. Det er en fordel, hvis du har kendskab til branchen.

Du har en stærk forretningsforståelse og flair for tal. Du evner at analysere og strukturere komplekse problemstillinger fra et strategisk såvel som et økonomisk perspektiv, og samtidig mestrer du at formidle og præsentere på en forståelig og effektiv måde – selv på baggrund af få oplysninger.

Du er en ambitiøs holdspiller, der trives i et travlt miljø med mange bolde i luften, hvor du kan være nytænkende men samtidig formår at følge dine idéer og opgaver til dørs. Du er både pragmatisk og vedholdende og forstår at skabe tillid og følgeskab. Du tør gå forrest og få løst de udfordringer, som opstår undervejs i tæt dialog med dine kollegaer. Derudover er du en stærk facilitator, der ved, hvornår du skal udfordre, lytte, argumentere og spørge ind.

Vil du med på holdet?
Er du den nye strategikonsulent, vi leder efter, så søg jobbet nu. Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når stillingen er besat. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Peter Bernard Kummerfeldt, Director Strategi og Forretningsinnovation i Norlys Digital på mobil 2160 2111

Vi ser frem til at høre fra dig.

Norlys
Norlys Digital er en del af Norlys. Vi er godt 600 medarbejdere og ejer Stofa, Stofa Erhverv, Boxer og Stofa Fiber og har hovedsæde i Aarhus. Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. 

Kontakt

Peter Bernard Kummerfeldt
Director
Telefon: 2160 2111
E-mail: petkum@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten