Engageret butikskonsulent til medlemsbutik i Kolding

Ansøgningsfrist løbende | Butikskonsulent

Vil du gå forrest, og være med til at sikre succes i Kolding.Net og Stofas medlemsbutik? Brænder du for teknik og face to face kundeservice? Så er du måske vores nye butikskonsulent.

 

 | Sted: Kolding 

Du bliver en del af et dynamisk team bestående af tre butikskonsulenter og en teamleder, som i samarbejde med antenneforeningskontoret Kolding.Net, skal drive vores medlemsbutik, beliggende i Kolding Centrum. Din vigtigste opgave bliver at rådgive, fremvise og sælge vores spændende produkter og ydelser på en så unik og oplevelsesrig måde, at vores kunder besøger os igen. Du vil hjælpe vores kunder med de spørgsmål og udfordringer, de støder på. Det kan være alt fra deres regninger, pakkeskift samt håndtere andre kundeservice relaterede opgaver. Vi er ligeledes en salgsafdeling, så det forventes ydermere, at du brænder for salg. Du vil være stærkt medvirkende til, at kunden får en optimal oplevelse i vores butik.

Vi arbejder i et miljø med åbenhed og nærhed, hvor du vil opleve tillid og opbakning til, at du varetager dine opgaver på bedste vis. Vi forventer, at du har teknisk forståelse, blod på tanden og føler dig tryg i forhold til digitale produkter.

Vil du spille på det bedste hold, og motiveres du af:

  • En performance kultur, hvor din indsats er målbar, og hvor du forventes at tage ansvar
  • At formidle budskaber på en enkel og forståelig måde
  • At din service efterfølgende vurderes af kunderne
  • At skabe merværdi for kunden i form af naturligt mersalg

Samtidigt er det også vigtigt, at du:

  • Har erfaring med kundeservice, gerne fra butik, men det er dog ikke et krav
  • Motiveres af resultater gennem professionel rådgivning og brænder for at give vores kunder en god oplevelse
  • Har gode samarbejdsevner og er proaktiv

Derudover er du selvstændig, men samtidig også en holdspiller, der gerne deler ud af gode erfaringer til dine kollegaer. Du har et godt humør og er både ansvarsbevidst og fleksibel.

Stofa og Kolding.Net tilbyder
Du får et spændende job i en fremtidsorienteret butik, hvor der bliver stillet krav til dig og din performance. Sammen med din leder har du fokus på både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder attraktive personalegoder og ansættelsesforhold. Derudover får du selvfølgelig også en grundig oplæring i systemer, teknisk support og meget mere.

Åbningstiderne er alle hverdage 10.00-17.00, du vil sammen med din leder have indflydelse på din fremtidige arbejdsplan.

Du er glad for udfordringer, ansvar og udvikling
Som medarbejder i Stofa skal du trives med et stort ansvar, for det kræver mere, når man skal helt tæt på kunderne og forretningen. Vi skal sammen turde sætte barren lidt højere. Dette gælder vores idéer, vores faglighed og ikke mindst vores vilje til forandringer og udvikling. Hos os får du udfordringer, ansvar og udvikling både personligt og fagligt – så både du og dit CV vokser, mens du er her.

Er du interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig! Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Butiksleder, Julie Løyche på tlf. 23 99 96 52 eller julo@stofa.dk

Vi vil løbende vurdere de ansøgninger, vi modtager og vi lukker stillingen når vi har fundet den rette kandidat. Så skynd dig at sende en motiveret ansøgning samt CV. Opstart hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Norlys
Stofa er en del af Norlys. Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg,
Esbjerg og København.

Kontakt

Julie Løyche
Butiksleder
Telefon: 2399 9652
E-mail: julo@stofa.dk

 

Tilbage til oversigten