Engageret butikskonsulent til medlemsbutik i Horsens

Ansøgningsfrist løbende | Butikskonsulent

Vil du gå forrest, og være med til at sikre succes i Stofas medlemsbutik? Brænder du for teknik og face to face kundeservice? Så er du måske vores nye Butikskonsulent.

| Sted: Horsens 

Dynamisk Team
Du bliver en del af et dynamisk team bestående af tre butikskonsulenter og en teamleder som driver vores medlemsbutik, beliggende i Horsens Centrum. Det, der kendetegner teamet, er en uformel omgangstone, stor hjælpsomhed og vi kommunikere direkte med respekt for hinanden.

Et udfordrende job med kundeoplevelsen i Centrum
Du er garant for at kunderne får en unik service, og din energi smitter af på de opgaver og mennesker, som du omgiver dig med. Din vigtigste opgave bliver at rådgive, fremvise og sælge vores spændende produkter og ydelser på en så oplevelsesrig måde, at vores kunder besøger os igen. Du vil også skulle besvare kundehenvendelser, som har en support og kundeservicemæssig karakter.

Din personlighed er altafgørende
Din personlighed er altafgørende for, om du får succes i jobbet. Helt grundlæggende brænder du får at yde den bedste service, og du tilpasser helt naturligt din kommunikation til der, hvor kunden er. Du har et stort drive og motiveres af resultater gennem professionel rådgivning. Erfaring fra lignende stilling er en fordel, men ikke et krav. Du har en grundforståelse og stor interesse for teknik og er klar på at lære resten. Du er en holdspiller, der gerne deler ud af gode erfaringer med dine kollegaer.

Du vil skulle arbejde alle hverdage mellem 09.00-17.00.

Vil du være en del af fællesskabet?
Vi glæder os til at høre fra dig! Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Butiksleder, Julie Løyche, på tlf. 23 99 96 52 eller julo@stofa.dk. Vi vil løbende vurdere de ansøgninger, vi modtager, og lukker stillingen med den rette kandidat. Så skynd dig at sende en motiveret ansøgning samt CV. Opstart hurtigst muligt.

Norlys
Stofa er en del af Norlys. Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg,
Esbjerg og København.

Kontakt

Julie Løyche
Butiksleder
Telefon: 2399 9652
E-mail: julo@stofa.dk

 

Tilbage til oversigten