Energifyldt Controller Trainee med lyst til at lære

Ansøgningsfrist løbende | Controller Trainee 

Brænder du for at udvikle din praktiske og teoretiske viden inden for økonomi? Så har du her muligheden for at få et unikt mix af praktiske opgaver, hvor du vil blive udfordret inden for økonomiområdets forskellige aspekter.

 | Sted: Silkeborg, Århus eller Esbjerg  

En faglig rejse omgivet af dynamiske og dygtige kolleger
Du bliver en del af et dynamisk og velspillende team på 12 dygtige medarbejdere, som er ambitiøse og lægger vægt på at have det sjovt sammen. Teamet du bliver tilknyttet er en del af Group Finance, og her vil du møde vores andre trainees i Finans. 
Din uddannelse hos Norlys: 
Du bliver tilknyttet en uddannelsesansvarlig vejleder, som udarbejder en uddannelsesplan og sørger for, at der løbende bliver fulgt op på din uddannelse og udvikling. Du vil stifte et bredt kendskab til økonomi og regnskabsudarbejdelse.
Finans fungerer som support for koncernens mange og forskellige forretningsenheder og håndterer regnskabsudarbejdelse for ca. 27 forskellige juridiske selskaber i vores koncern: 

Du vil komme til at arbejde med
  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskab
  • Udarbejdelse af budget
  • Adhoc opgaver
  • Opfølgning og afstemning for alle vores selskaber
Selvstændighed, flair for tal og lyst til at lære 
Du motiveres af ansvar og er nysgerrig for at lære. Du har stort flair for tal, er engageret, videbegærlig og kan lide at arbejde med økonomi. Derudover arbejder du selvstændigt, og du evner at arbejde grundigt og struktureret.
Du er ved at færdiggøre din uddannelse, og ønsker at supplere din viden med praktisk erfaring samt HD.

Kommer du med gymnasial baggrund, vil det være et krav til dig, at du har lyst til at læse en HD 1. del i din tid hos os. Når du har bestået HD 1 del, kan det være muligt at forsætte på en yderligere trainee periode, hvor du læser HD 2 del. 

Er din baggrund finansøkonom vil det være et krav til dig, at du har lyst til at læse en HD 2. del i din trainee tid hos os.

Koncernens hovedsæde ligger i Silkeborg, men finansafdelingen har også medarbejdere i Aalborg, Aarhus og Esbjerg, så ansættelsessted aftales nærmere. 
Vil du være en del af fællesskabet?
Kan du se dig selv i jobbet, så skynd dig at sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi vil afholde samtaler løbende, og tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat. 
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Trainee under Group Finans og koncernressourcer Rikke Norsted på tlf. 20947414. Vi behandler selvfølgelig alle henvendelser fortroligt.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Rikke Norsted
Afdelingsleder
Telefon: 2094 7414

 

Tilbage til oversigten