e-Mobility - Technical Sales Manager med P&L ansvar

Ansøgningsfrist hurtigst muligt | Technical Sales Manager

Du har allerede styr på teknisk løsningssalg, og har lyst til at styrke dit fagområde med salg inden for e-Mobility? Ønsker du samtidigt ansvar, og vil du være med til at spille en central rolle i opbygningen af e-Mobility forretningen i Norlys Energi? Så har vi jobbet til dig!

 | Sted: Silkeborg & Virum 

Strategien er klar
I Norlys tror vi på en grønnere hverdag, et grønnere Danmark, hvor vi tager fælles ansvar for den grønne omstilling. Vores ambition er klar. Norlys Energi vil være markedsførende inden for e-Mobility – levering af ladeløsninger til el- og hybridbiler. Målet for 2030 er salg af 300.000 ladestandere til erhvervs- og privatkunder i hele Danmark. Til at lykkes med den opgave, søger vi to Technical Sales Managers. En der dækker Jylland og en på Sjælland. De to Technical Sales Managers skal sammen sikre, at vi når i mål.

Ansvar for teknisk salg med P&L ansvar
e-Mobility funktionen består af en teknisk salgsfunktion og en teknisk leverance funktion. Som Technical Sales Manager, i Technical Sales, bliver du nøglefigur i etableringen af vores nye forretningsområde for ladeløsninger til el- og hybridbiler. Det er et must, at du har fingeren på pulsen i forhold til gældende markedsregler, tekniske løsninger og udviklingen inden for e-Mobility generelt. Derfor brænder du for teknisk salg, er en dygtig teknisk rådgiver, som drives af lysten til at sætte dagsordenen i et marked med stort potentiale. Størstedelen af din tid vil gå med teknisk salg, rådgivning og projektering til eksisterende og nye kunder. Du får det samlede P/L ansvar for de kundetilbud, du afgiver inden for e-Mobility.

Værdikæden
Technical Sales har også et meget tæt samarbejde med Commercial Sales, Marketing og Product Management. Vores Technical Product Delivery funktion supporterer Technical Sales med tilbudsberegninger fx omkostninger til installation og anlæg af e-Mobility installationer. Du er omdrejningspunktet for hele værdikæden, og kan bringe relevante interessenter i spil efter behov.

Derfor er dine personlighed, og evne til at styrke samarbejdsrelationer, altafgørende for, om du får succes i jobbet. Du er en stærk kommunikator, kan levere ”godt købmandsskab” samtidig med, at dit fokus er helhedsorienteret i forhold til hele værdikæden og valget af de rette tekniske løsninger.

Din salgsprofil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er et krav, at du har dokumenteret salgserfaring med projektdrevet salg såvel som teknisk løsningssalg på B2B.

Du er vant til at sælge konceptbaserede løsninger, er stærk på projektøkonomi og kalkulationer. Med i rygsækken har du desuden gode projektledelseskompetencer, er struktureret og følger din projekter til dørs. Har du branchekendskab og international erfaring, er det bestemt et plus.

Du skal desuden være indstillet på en del rejseaktivitet rundt omkring i Danmark, i forbindelse med salg og tilbudsgivning.

Du bliver en del af noget større!
Vi tilbyder et job i en koncern i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament. Stillingen er placeret i Norlys Energi, e-Mobility, og vores team er kendetegnet ved en stærk entreprenør ånd, hvor vi løfter i flok. Vi investerer i vores medarbejderne, og det betyder, at du altid er i udvikling – både personligt og fagligt. Du kan med andre ord forfølge din karrieredrøm. Din markedsværdi skal stige, og ingen ambitioner er for store eller små.

Vil du med på vores rejse?
Er du nysgerrig og vil vide mere? Kontakt Senior Director for e-Mobility, Thomas Boll Matthiesen på telefon +45 2073 5962 eller send mail til thomat@norlys.dk

Vi har brug for dig snarest, så send din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem hurtigst muligt. 

Norlys

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Thomas Boll Matthiesen
Senior Director e-Mobility
Telefon: 2073 5962
E-mail: thomat@norlys.dk 

 

Tilbage til oversigten