Dynamisk og talstærk Dataanalytiker til Norlys Digital

Ansøgningsfrist løbende | Dataanalytiker 

Brænder du for at omdanne data til indsigt? Vil du være med til at udarbejde solide økonomiske og kundeorienterede analyser og sikre formidling af strategiske problemstillinger, så læs med her.

 | Sted: Århus 


Dynamisk afdeling, med fokus på kvalitet og gode kundeoplevelser
Du bliver en del af et team med 45 kolleger, der hver dag brænder for at give vores kunder gode kundeoplevelser gennem fantastiske produkter og processer. Commercial Management er fordelt på 4 afdelinger, hvor vi ofte arbejder på tværs af afdelingerne for at udnytte vores forskelligartede kompetencer. Du vil have en bred kontaktflade på tværs af de 4 afdelinger, ligesom du vil være behjælpelig med relevant information til ledergruppen.


Stærkt datafundament, udvikling og god dialog
Vi har ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af vores Internet- og TV-produktportefølje og arbejder med løbende at optimere vores processer og kunderejser i Divisionen. Dertil uddanner vi vores frontmedarbejdere i betjeningen af vores kunder, og har et delansvar for den gode kommunikation ud til dem – ja, vi er sat i verden for at give vores kunder den bedst mulige kundeoplevelse. For at understøtte ovenstående ønsker vi, at løfte den måde vi driver vores arbejde gennem data og fakta og derfor søger vi en Dataanalytiker.

Dine arbejdsområder vil bevæge sig inden for:

  • Udarbejde datagrundlag og analyser til diverse driftsopgaver og projekter i vores forskellige teams.
  • Sikre et godt data fundament til den årlige budgetproces og efterfølgende lave opfølgning og have dialog med økonomiafdelingen gennem året.
  • Være afdelingens kontakt ind mod koncernens BI-gruppe og have ansvar for at hente relevant data fra divisionens og koncernens databaser.
  • Have dialog med divisionens kundefront og være behjælpelig med at finde relevant data fra kundefrontens systemer.

Systematisk tilgang og god formidler
Som person er du selvstændig og evner at skabe struktur i din arbejdsdag. Du har en systematisk tilgang til dine opgaver og samtidig trives du med at indgå i en dynamisk hverdag med løbende henvendelser og analyser. Du er opsøgende af natur og finder det naturligt at møde organisationen på flere niveauer.

Du har en videregående uddannelse og kommer med en god forretnings- og talforståelse og har en interesse for at arbejde med data. Sammenfatning og formidling af komplekse analyser i tekst og grafik falder dig naturligt. Du er superbruger i Excel og PowerPoint og det er et krav, at du kender til brugen af PowerBI og Sharepoint. Det vil være en fordel for dig, hvis du behersker engelsk i skrift og tale.

Vil du med på vores rejse?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Projektleder, Camilla Eriksen på +45 51 26 50 37 eller cameri@norlys.dk. Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når stillingen er besat.

Norlys
Stofa er en del af Norlys. Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg,
Esbjerg og København.

Kontakt

Camilla Eriksen

Projektleder
Telefon: 51 26 50 37 
E-mail: cameri@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten