Dedikerede tekniske supportere, der kan gøre det nemt for kunderne

Ansøgningsfrist løbende | Supportkonsulent 

Kunne du tænke dig at få foden inden for i en stor dansk energi- og telekoncern i rivende udvikling, så er NORLYS stedet for dig.


 | Sted: Sønderborg 

Som teknisk supporter bliver du en del af vores kommercielle teleforretning, Norlys Digital, som spænder over kendte brands som Stofa og Boxer. Du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor vores fornemmeste opgave er at hjælpe kunden med tekniske udfordringer over telefonen. Du bliver den første person, vores kunder møder, når de oplever udfordringer, de ikke selv kan løse. Du får derfor en helt afgørende rolle i at levere en god kundeoplevelse.


Lidt om jobbet
Som teknisk supporter bliver du en del af et team, der primært supporterer vores Stofa-kunder. Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • Besvare kundernes henvendelser telefonisk
  • Fejlsøge og afhjælpe kundens udfordringer med blandt andet tv, internet, signaler og lign.
  • Booke teknikerbesøg, hvis hjælp over telefonen ikke rækker
  • Følge op og sikre, at kundens problem er løst


Vi har altid kunden i centrum og derfor er det vigtigt, at du kan behovsafdække kunden og derved sikre høj kundetilfredshed.

Vi tror på, at glade medarbejdere skaber bedre resultater, derfor har trivsel høj prioritet hos os. Arbejdsglæden hos NORLYS er blandt de højeste i dansk erhvervsliv.


Vi tilbyder i forbindelse med din ansættelse følgende:

  • 4 ugers lønnet grundforløb
  • Pensionsordning gennem Velliv
  • Kokkebetjent kantineordning
  • Massageordning
  • Velliv sundhedssikring
  • Fitnesscenter på lokationen


Vi forestiller os at du har:

  • Erfaring fra lignende stilling – dette er dog ikke et krav
  • Et stort servicegen, med øje for den gode kundeoplevelse
  • Forandringsparat og kan bevare fokus under pres
  • Lysten til at indgå i et team
  • Erfaring med både mundtlig og skriftlig kommunikation

 

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi lægger stor vægt på medansvar og muligheden for at vokse og udvikle sig i rollen, og vi vil gøre vores for, at du udvikler dig både fagligt og personligt. Hos os er det helt naturligt at tale åbent om dine ambitioner for fremtiden.


Din 37 timers arbejdsuge ligger i tidsrummet 08-21 på hverdage og 9-17 i weekenderne og på helligdage. Du skal regne med at arbejde hver 4. weekend og have gn. 2 aftenvagter pr. uge. Din vagtplan vil være kendt 8 uger forud, så du har mulighed for at planlægge ud fra den. Der vil også være mulighed for at bytte vagter, for at opnå den bedste fleksibilitet.


Ønsker du et arbejde med frihed under ansvar, hvor der altid er hjælp at hente, så er vi den rette arbejdsplads for dig.


Skal vi videre sammen?
Send din ansøgning med det samme, da vi løbende afholder samtaler. Ansættelsesdato er d. 01.11.2021. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Didde Schou på didsch@norlys.dk  Tlf: 5189 4150


Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Didde Schou
Afdelingsleder
Telefon: 5189 4150
E-mail: didsch@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten