Data Analyst & Developer med interesse for BI

Ansøgningsfrist løbende | Business Analyst

Hvis du brænder for at arbejde med data, forretningen og Business Intelligence, så får du i denne nyoprettede stilling mulighed for at få en central rolle i Norlys Digitals afdeling for Analyse og Rapportering. Her vil du i høj grad få mulighed for at få indflydelse på og bidrage til beslutningsprocesserne samt at interagere på mange forskellige niveauer i organisationen.

 | Sted: Aarhus 

Et højt specialiseret team
Du vil komme til at indgå i et mindre team på 5 personer med høj faglighed og hvor videndeling er afgørende for at få succes. Stillingen er placeret i en stabsfunktion i afdelingen Analyse og Rapportering i Norlys Digital, hvor teamet er ansvarlig for drift og udvikling af den rapportering, der udgør en stor del af kernen i opfølgningsværktøjerne for beslutningstagerne. Afdelingen har til formål at drive Workforce Management og udvikle Business Intelligence rapporter på tværs af kundevendte funktioner i Norlys Digital.

Drift og udvikling
Din primære opgave bliver at udvikle rapporter, vedligeholde det eksisterende miljø samt understøtte afdelingens øvrige funktioner. Det betyder, at du både vil komme til at drifte det eksisterende, men i lige så høj grad at udvikle nyt der skal driftes inden det bliver automatiseret.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Datahåndtering og udvikling af rapporter til f.eks. linjelederne om performance
  • Design og udvikling af eksisterende rapporteringsløsninger
  • Datamigrering
  • Udvikling og implementering af KPI’er i tæt samarbejde med BI afdelingen
  • Deltage som specialist i projekter og optimeringsinitiativer
  • Tværorganisatorisk samarbejde bredt i Norlys’ organisationen
  • Skabe indsigt i produktionsdatabaser
  • Analyserer processernes indflydelse på dataflowet

Jobbet har en central placering, hvor du kommer til at få medindflydelse på forretningskritiske beslutninger. Du vil indgå i et tæt samarbejde med ledelse og øvrige forretningsspecialister.

Teknisk specialist med et højt drive
Du har formentlig en IT- eller teknisk baggrund som ingeniør, datalog, datamatiker eller anden relevant uddannelse. Din tekniske kunnen vil skulle forenes med evnen til at forstå forretningen. Det forventes, at du har god erfaring fra en lignende stilling, hvor branchekendskab vil blive foretrukket.

Vi forventer at du:

  • Har gode PowerBI kompetencer – DAX kompetencer er en fordel
  • Har god dataforståelse
  • er vant til at søge viden, arbejder selvstændigt og med et højt drive uden at miste blikket for helheden
  • formår at holde hovedet koldt i pressede situationer, og kan kommunikere let og empatisk med kollegaer på alle niveauer
  • Har erfaring med at arbejde med databaser
  • Har SQL kompetencer som du bruger til at løse daglige opgaver

Vi tilbyder  

  • Et job med en meget høj grad af frihed under ansvar, således arbejdsliv og privatliv kombineres bedst muligt for dig
  • En velfungerende arbejdsplads med gode kolleger og mulighed for sociale aktiviteter
  • En udfordrende stilling i en koncern med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • En attraktiv lønpakke inkl. mobil- og bredbåndsordning
  • Pension med sundhedssikring

Vil du med på rejsen?
Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mads Rahbeck på mail: madlin@norlys.dk eller på tlf: 30920543

Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Mads Rahbeck Lindvang
Afdelingsleder
Telefon: 3092 0543
E-mail: madlin@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten