Ambitiøs Finansiel Controller til barselsvikariat

Ansøgningsfrist løbende | Finansiel Controller 

Har du lyst til at være en del af et team de næste 12 måneder, hvor udvikling og ansvar er i fokus? Trives du i et ungt, uformelt og dynamisk miljø? Så er du måske vores nye vikar som Financiel Controller i Norlys.

 | Sted: Esbjerg 

Et velfungerende og ambitiøst team 
Du bliver en del af vores Finans og Business Controlling team i finansafdelingen, der fungerer som support for koncernens mange og forskellige forretningsenheder, herunder håndtering af regnskabsudarbejdelse for cirka 40 forskellige juridiske selskaber i koncernen. 
Vi er et dynamisk og velfungerende team på cirka 40 dygtige medarbejdere, som er ambitiøse og lægger vægt på at have det sjovt sammen. Omgangstonen er uformel – selv i perioder hvor hverdagen er hektisk. Vi lægger vægt på åbenhed og engagement, og du kan forvente en ledelsesstil baseret på høj grad af ansvar hos den enkelte. Her er plads til den enkelte og stor grad af frihed under ansvar. Du vil indgå i tæt samarbejde med controllerne i økonomiafdelingen samt kolleger i Finans og koncernen generelt.
Dine arbejdsopgaver
Du har den fornødne ballast til selvstændigt at bidrage til løsningen af opgaver i finansafdelingen. 
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
  • Afstemninger af finansbalancer ved månedsafslutning
  • Bidrage med indsigt og afvigelsesanalyser i den løbende månedsrapportering
  • Deltage i budget- og forecast-processer
  • Bidrage med analyser 
Du får stor indflydelse på din egen dagligdag. 

Analytisk og selvstændig med et stort drive
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund samt formentlig minimum 1-2 års erfaring i rollen som Finansiel Controller, en revisorbaggrund eller en erfaren bogholder. Du er engageret og faglig dygtig, som også kan fordybe sig i udfordrende opgaver og analyser, samt har flair for at kommunikere økonomiske problemstillinger i et let forståeligt sprog. 

Du er analytisk og kvalitetsbevidst og besidder en god portion nysgerrighed. Det falder dig naturligt at tage selvstændige initiativer med engagement og drive. Du bidrager aktivt til en positiv og udviklende dialog. Du bevarer overblikket og styrer dine opgaver igennem fra start til slut med fokus på at overholde deadlines.
Du trives af selvstændigt ansvar med en hands-on-tilgang til opgaverne og har en positiv og fleksibel indstilling – også i perioder med høj arbejdsintensitet. Du har et drifts- og resultatorienteret udgangspunkt for løsningen af dine opgaver og en god forretningsforståelse. 
Vi forventer, at du har stærke IT-kompetencer, gerne superbruger i Excel, samt har kendskab til ERP-systemer.

Skal vi kæmpe og vokse sammen? 
Kan du se dig selv i jobbet, så skynd dig at sende din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende med forventet start omkring 1. maj eller 1. juni 2021. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef, Alex Lorenzen, på tlf. 23 26 52 63. 

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Alex Lorenzen
Økonomichef
Telefon: 2326 5263


 

Tilbage til oversigten