El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Spar energi og penge med varmepumper

En varmepumpe er et oplagt alternativ, hvis du er på udkig efter en effektiv og energibesparende varmekilde. Du kan spare mange penge* ved at skifte til en varmepumpe – specielt hvis du opvarmer din bolig med el-radiatorer, olie- eller gasfyr i dag.

*Bolius.dk

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er en varmekilde, der udnytter varmen i luften eller jorden til at opvarme boliger. Varmen fra varmepumper er altså vedvarende energi og er en af de mest miljøvenlige varmeløsninger, du kan vælge. 

Godt nok bruger varmepumper strøm til at omdanne den naturlige energi til varme,  men de kan producere op til 4 gange så meget varmeenergi, som de forbruger. Derfor er en varmepumpe en miljøvenlig varmekilde. Til sammenligning bruger en varmepumpe for eksempel kun ca. 25 % af den strøm, som en el-radiator bruger til at opvarme en bolig*.

*SparEnergi.dk

Hvorfor skifte til en varmepumpe?

Udover at være et miljøvenligt alternativ til traditionelle opvarmningsformer som olie- eller gasfyr, er varmepumper ofte også en billigere løsning. Med en varmepumpe får du billig varme året rundt. Faktisk kan du skære helt op til 50 % af din nuværende varmeregning. Og i de fleste tilfælde vil du kunne tjene investeringen hjem på forholdsvis kort tid. 

Her er nogle af de hyppigste grunde til at skifte til en varmepumpe:

  • Du har en ældre opvarmningsform som gasfyr, oliefyr eller el-radiatorer

  • Du vil have en billig og energieffektiv løsning

  • Du vil udnytte muligheden for at få energitilskud

  • Du vil have miljøvenlig energi med god samvittighed

  • Du vil gøre din bolig mere værd (og nemmere at sælge)

  • Du vil have en nem energiløsning, der kræver minimal vedligeholdelse

Få tilskud til din varmepumpe – lige nu

Du har ekstra god grund til at udskifte dit gasfyr, oliefyr eller din elradiator til en varmepumpe lige nu. Energistyrelsen har to landsdækkende tilskudsordninger (Bygningspuljen og Skrotningsordningen), hvor du kan søge tilskud til energivenlige løsninger som varmepumper. 

Du kan få skattefrit energitilskud på mellem 19.000 og 42.000 kr. For at opnå energitilskud til din varmepumpe skal du selv eje din bolig, og arbejdet skal udføres af en autoriseret installatør. Dit tilskud afhænger af din boligs størrelse og din varmepumpes energimærkning. 

Det er vigtigt, at du ansøger om energitilskud, inden du betaler for en varmepumpe eller indgår en bindende aftale med en autoriseret installatør. Du må dog gerne få et uforpligtende besøg af en energirådgiver, der kan komme med anbefalinger til, hvilken varmepumpe, der passer til til boligs behov.

Hos Norlys arbejder vi sammen med en række samarbejdspartnere, der er godkendte til at sælge og servicere varmepumper. Find din nærmeste VVS’er og få rådgivning om, hvilken løsning der bedst betaler sig for dig.

Sådan søger du energitilskud til din varmepumpe

1.

Ansøg om tilskud til din varmepumpe

Du ansøger om tilskud hos Energistyrelsen.

2.

Få godkendelse på tilskud

Du modtager svar med tilsagn om beløbet på dit tilskud.

3.

Indhent tilbud på varmepumpe og godkendt installatør

Du indhenter et tilbud på varmepumpe og på installation.

4.

Sæt arbejdet i gang

Du får installeret din varmepumpe og betaler for arbejdet, når det er afsluttet.

5.

Indsend dokumentation og modtag tilskud

Du logger ind på din tilskudsansøgning og udfylder dokumentationsskemaet. Herefter modtager du dit tilskud på din NemKonto.

Varmepumper, sommerhuse og fritidshuse

Som sommerhus- eller fritidshusejer er det oplagt at overveje en varmepumpe (typisk en luft til luft-varmepumpe) som en effektiv og energibesparende varmekilde. I de fleste sommerhusområder er der nemlig ikke trukket varmerør eller installeret radiatorer, der er beregnet til centralvarmeanlæg.

En af de største fordele ved at opvarme dit sommerhus eller fritidshus med varmepumper er, at du kan mindske dine varmeudgifter frem for eksempelvis at opvarme med elradiatorer eller brændeovne. 

Men en varmepumpe er ikke bare miljøvenlig og energibesparende. Den er også nem at nem at bruge. Mange modeller giver dig endda mulighed for at tænde for varmen hjemmefra, så dit sommerhus er varmt, når du kommer frem.

Varmepumper er blevet populære varmekilder i sommerhuse særligt i de senere år. Videnscentret Bolius* har lavet en undersøgelse, der viser, at næsten hvert andet sommerhus (46 %) har en varmepumpe installeret – enten som primær varmekilde eller i kombination med en brændeovn.

Se oversigt over VVS-samarbejdspartnere

*Bolius.dk

Hvordan virker en varmepumpe egentlig?

En varmepumpe fungerer i princippet lidt som et køleskab – bare modsat. I et køleskab trækkes al varmen ud, mens en varmepumpe udnytter den energi, der er udenfor i luften eller i jorden til at varme luften op indenfor.

En varmepumpe består af to dele: en udedel og en indedel. Udedelen indsamler og lagrer den varme, der naturligt findes i luften eller jorden udenfor. Herefter overfører en kompressor i udedelen varmen til indedelen, der så fordeler den varme luft i boligen.

Giver en varmepumpe ingen varme, når der er frostgrader?

 

Jo. Du kan være helt rolig, selv om der er frostgrader udenfor, er der stadig varm energi i jorden og luften, som varmepumpen kan udnytte.

 

En varmepumpe fungerer i princippet lidt som et køleskab – bare modsat. I et køleskab trækkes al varmen ud, mens en varmepumpe udnytter den energi, der er udenfor i luften eller i jorden til at varme luften op indenfor.

 

En varmepumpe består af to dele: en udedel og en indedel. Udedelen indsamler og lagrer den varme, der naturligt findes i luften eller jorden udenfor. Herefter overfører en kompressor i udedelen varmen til indedelen, der så fordeler den varme luft i boligen.

Forskellige typer af varmepumper


Der findes forskellige typer af varmepumper. Hvilken type varmepumpe du bør vælge afhænger af dine boligforhold, og hvor stort dit varmebehov er. Få rådgivning gennem vores VVS-samarbejdspartnere.

Luft til vand-varmepumpe

En luft til vand-varmepumpe udnytter varmen i luften til at opvarme din bolig og dit brugsvand. Skal du skifte dit olie- eller gasfyr ud, kan en luft til vand-varmepumpe være en effektiv og pladsvenlig løsning, der kan give dig store besparelser på din nuværende energi- og varmeregning.

Luft til luft-varmepumper

En luft til luft-varmepumpe udnytter varmen i luften udenfor til at opvarme din bolig indenfor. Denne type varmepumpe kan du bruge i alle typer af boliger, men den er specielt oplagt i sommerhuse og fritidshuse, hvor behovet for varme ikke er konstant året rundt.

Jordvarmepumper

En jordvarmepumpe (eller jordvarmeanlæg som det også kaldes) udnytter varmen i jordens øverste lag og genanvender den indenfor i din bolig. Et jordvarmeanlæg kræver dog et større haveareal til nedgravning af slanger. Til gengæld er et jordvarmeanlæg ekstremt miljøvenligt og driftsikkert. Det kan være en god løsning, hvis du skal bygge et nyt hus eller ombygge det eksisterende.

Få rådgivning og vælg den rigtige varmepumpe

Det kan være lidt af en jungle at finde den varmepumpe, der passer bedst til din bolig. Derfor anbefaler vi, at du snakker med din lokale VVS-installatør, der kender til plusser og minusser ved de forskellige typer af varmepumper. Og som kan hjælpe dig med at udregne dit besparingspotentiale.

Tag kontakt til din lokale VVS-installatør og få den rigtige løsning.

Klik på dit område for at finde en VVS-installatør

Område 1

Område 2

Område 3

Område 4

Hele Danmark

Installation af varmepumpe

Husk, det er lovpligtigt at få en autoriseret installatør til at montere din varmepumpe, da det ofte kræver tilkobling til vandforsyning og radiatorsystemer. Derudover er der lovkrav om et årligt eftersyn, når du har installeret en varmepumpe. Det skyldes, at varmepumpen indeholder kølemiddel, som kan være skadeligt for miljøet, hvis det slipper ud af varmepumpen.

Norlys og grøn varme

Norlys er parat – i kampen for den grønne omstilling. Og grøn varme er ét af mange skridt på vores rejse. Derfor støtter vi op om varmepumper, som et energivenligt alternativ til olie- og gasfyr eller elvarme. Vi forhandler ikke selv varmepumper. Men vi anbefaler dig, at du tager kontakt til din lokale VVS’er, som kan hjælpe med at vælge den mest effektive og miljøvenlige varmepumpe til din bolig.

FAQ om varmepumper

Få svar på de mest stillede spørgsmål om varmepumper.

Kan jeg få tilskud til en varmepumpe?

Ja. Du kan få helt op til 42.000 kr. i støtte til din nye varmepumpe, fordi det tæller som en energiforbedring i Energistyrelsens tilskudsordninger.

Du kan enten søge om tilskud eller håndværkerfradrag – men ikke begge dele. Opfylder du betingelserne for tilskud, vil det oftest være mest fordelagtigt at søge om det. Det er vigtigt, at du søger om tilskud, før du betaler for en varmepumpe eller indgår en aftale med en installatør. 

Bemærk: Du kan kun søge tilskud til energiforbedringer på boliger registreret til helårsbeboelse – og altså kun sommerhuse registreret som helårsbeboelse i BBR.

Kan jeg selv montere en varmepumpe?

Nej. Du har ikke selv lov til at montere en varmepumpe. Det er et lovkrav, at din varmepumpe bliver installeret af en VE-godkendt installatør. En VE-godkendelse er en certificering, der sikrer, at installatøren har gennemgået en uddannelse inden for installationering af vedvarende energiløsninger.

Kræver en varmepumpe meget vedligehold?

Nej. Der er generelt meget lidt vedligehold på en varmepumpe. Men der er lovkrav om et årligt eftersyn, som du skal overholde – uanset typen af varmepumpe. Ved en luft til vand- og en luft til luft-varmepumpe skal du af og til kontrollere, at der ikke sidder skidt (eller sne om vinteren) på udedelen.

Kan en varmepumpe opvarme hele min bolig?

Ja. Du kan både bruge luft til luft-, luft til vand- og jord-varmepumper til at opvarme hele din bolig og dit brugsvand. Varmepumper er lige så stabile som traditionelle opvarmningsformer, hvis du vælger en løsning, der er tilpasset din bolig, og du samtidig overholder det årlige eftersyn.

Hvor lang levetid har en varmepumpe?

Den typiske levetid for en varmepumpe, som er tilpasset din bolig og installeret af korrekt, har en levetid på +15 år. Et jordvarmeanlæg har ofte en længere levetid – helt op til 20 år, hvor jordslangerne har en levetid på op til 50 år. Så du kan nøjes med at skifte jordvarmepumpen.

Hvor meget støjer en varmepumpe?

Støjgenerne ved en varmepumpe afhænger af hvilken type, der er tale om. Men som udgangspunkt er de fleste varmepumper i dag yderst støjsvage. Udendørsdelen til en luft til vand-, og til en luft til luft-varmepume kan støje svagt – mens der ingen støj er fra en jordvarmepumpe.

Bemærk: nogle kommuner har krav til støjniveau i bebyggede områder, hvor du skal overholde afstandskrav.

Hvad koster en varmepumpe?

Priserne på varmepumper varierer meget. Det afhænger nemlig af hvilken type varmepumpe, du har i tankerne. En varmepumpe kan koste alt fra 10.000 kr. til 150.000 kr. inklusiv montering. Det er dog vidt forskelligt, hvad varmepumperne kan, og hvor meget du kan spare på varmeregningen. 

Vores anbefaling er at tage en snak med din lokale VVS’er, som kan rådgive dig om den løsning, der bedst betaler dig for dig. Det kan også være en god ide at indhente flere tilbud.

Få grøn strøm i din elaftale

Overvejer du at skifte til en varmepumpe? Så er det måske også nu, du skal overveje en klimavenlig elaftale? Skifter du til Norlys, får du automatisk grøn strøm uden merpris. Grøn strøm er bare én af mange fordele, du får ved at være kunde hos os. Vi hjælper dig gerne med at finde den rette elaftale, der bedst betaler sig for dig.

Hos Norlys er dit valg klimavenligt, uanset hvilken elaftale du vælger.

Vil du være med på vores grønne rejse? Og vil du have tips og fordele i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så modtager du fordelagtige tilbud, og tips, der kan hjælpe dig med at spare på din energiregning. Du får også mulighed for at vinde fede præmier i vores konkurrencer.

 

Vil du vide, hvordan vi behandler vores data? Læs vores persondatapolitik