Vi har ændret dit afregningstidspunkt

Har du fået ændret dit afregningstidspunkt? Læs hvorfor og bliv klogere på ændringen her.

Du fortjener den bedste kundeservice og den korteste ventetid!

I Norlys Energi har vi mange kunder, som alle fortjener den bedste kundeoplevelse.

Når du modtager din regning, ved vi, at der kan opstå mange spørgsmål – og derfor sidder vi altid klar i kundeservice til at hjælpe dig.

For at give dig den bedste kundeservice og den korteste ventetid, forsøger vi nu at sprede vores regninger mere ud, så alle kunder ikke modtager deres elregning på samme tidspunkt. Det betyder, at nogle får deres regning i maj, mens andre får den i juni eller juli. Til gengæld får alle den bedste kundeservice og den korteste ventetid. Det kalder vi god energi.

 

Sådan vil du opleve ændringen

  • Du vil på din regning i maj måned opleve, at du bliver faktureret for de seneste 4 måneders forbrug (januar, februar, marts og april), frem for de sædvanlige tre. Derudover vil du som normalt blive faktureret for dit fremtidige forbrug de kommende 3 måneder (som nu hedder maj, juni og juli).

  • Du kommer altså i maj måned til at betale for én måned mere, end du plejer.

  • Herefter vil dit afregningstidspunkt være flyttet én måned frem, så du fremover altid bliver opgjort pr. 30. april, 31. juli, 31. oktober og 31. januar.

  • Dine regninger skal stadig betales til samme dato, som de plejer. Det vil sige, at når du opgøres pr. 30. april, skal regningen senest være betalt 2. juni. Opgørelsen fra juli senest 2. september, opgørelsen fra oktober senest 2. december og opgørelsen fra januar senest 2. marts.