El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Teknisk stærk Forretningskonsulent til Norlys IT, GIS

Ansøgningsfrist løbende | Forretningskonsulent

Brænder du for at arbejde med mange facetter af IT og GIS i spændingsfeltet mellem forretning, drift, optimering og udvikling af systemer og processer? Og trives du med ansvar, en stor kontaktflade og forskellige interessenter? Så er du muligvis vores nye Forretningskonsulent.



 | Sted: Silkeborg


Du bliver en del af et team af dygtige og dedikerede specialister i Norlys IT, GIS (Geographic Information System), som har fokus på professionel, procesorienteret levering af Business Applications. Vores fornemmeste opgave er at sikre en god og stabil brugeroplevelse af vores systemer samt at drive, optimere, udvikle og automatisere platformen, så den understøtter forretningens behov.

Vores afdeling er kendetegnet af godt humør, gode samarbejdsrelationer internt som eksternt og en til tider travl hverdag. Du vil arbejde sammen med erfarne og engagerede kolleger, som sætter en ære i at levere den bedste GIS-platform til vores fælles virksomhed.

 

Fokus på drift, optimering og automatisering af vores GIS-platform
Du vil som Forretningskonsulent være bindeled mellem forretning og vores driftsorganisation på GIS-området, hvor fokus er stabil drift og udvikling af vores GIS-platform - i tæt dialog og samarbejde med resten af teamet.

Den rette kandidat til stillingen er selvkørende og initiativrig, som trives med at have ansvaret for fremdrift og opfølgning på initiativer, der både kan rette sig internt i afdelingen og eksternt i Norlys forretningsområder. Hverdagen kan bedst beskrives som meget alsidig og foregår ofte i tæt samarbejde med resten af teamet og forretningen generelt.  

 

Vi søger en Forretningskonsulent, der er nytænkende og tør udfordre dig selv og dine kolleger og samarbejdspartnere. Et udpluk af konkrete opgaver du kommer til at arbejde med som Forretningskonsulent:

  • Deltage og agere sparringspartner i forretningens mange GIS- og IT-projekter i Norlys.
  • Ansvarlig for opfølgning og facilitering af faste møderækker med forretning og internt i teamet.
  • Løse og/eller visitere incidents fra vores ticketsystem.
  • Definere og implementere processer for at sikre stabil drift på vores applikationer, hvor vi har driftsansvaret.
  • Facilitere backlogs og Kanban-board for interne initiativer i IT GIS.
  • Være ansvarlig for realiseringen af vores IT GIS RoadMap.
  • Bidrage til at definere roller og ansvar i snitflader mellem applikationsstrukturen og forretningsområder.

 

Relationsskabende og nysgerrig selvstarter
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling. Alternativt er du nyuddannet med stor interesse for, og lyst til, at udvikle dig inden for drift, med GIS-området som omdrejningspunkt.  Det vigtigste er dog, at dine grundlæggende IT- og GIS-faglige kompetencer er på plads, og at du brænder for at sætte disse i spil i forbindelse med udviklings- og driftsopgaver. Vi forventer du kommer med en relevant erhvervs- eller uddannelsesmæssig baggrund, så din metodemæssige værktøjskasse er opdateret.

Du er fortrolig med en procesorienteret tilgang til IT Service Management, ligesom du skal kunne begå dig professionelt på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du:

 

  • Har kendskab til incident management – gerne i ServiceNow
  • Har erfaring med kortlægning af arbejdsgange og -processer
  • Er fortrolig med arbejdsprocessen omkring Kanban boards
  • Har kendskab til GIS - gerne ArcGIS
  • Erfaring med at kommunikere eksempelvis forretningsbeskrivelser

 

Som person er du serviceminded og relationsskabende med en positiv indstilling til at prøve- og lære nyt. Samtidig er du kvalitetsbevidst og god til at sikre struktur og prioritering i din opgaveløsning, så deadlines overholdes. Du motiveres af at opnå resultater sammen med dine kolleger og trives i et travlt miljø med mange forskelligartede opgaver. Du har gennemslagskraft og kommunikerer klart både mundtligt og skriftligt, ligesom du evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og videreformidler dem i et forståeligt sprog. Sidst er det vigtigt, at du har et godt humør og har lyst til at blive en del af et velbalanceret team af ledere og specialister.

 

Du bliver en del af noget større!
Vi tilbyder et job i en koncern i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament. I Norlys bliver der investeret i medarbejderne, og det betyder, at du altid er i udvikling – både personligt og fagligt. Du kan med andre ord forfølge din karrieredrøm. Din markedsværdi skal stige, og ingen ambitioner er for store eller små. Samtidig vil det være muligt at få ambitioner og arbejdstid til at gå op med fleksibilitet i hverdagen, da det er vigtigt for os at sikre god sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv.

 

Vil du med på rejsen?
Er du interesseret, eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for IT GIS, Jesper Kilsmark, på telefon 2326 9764 eller jeskil@norlys.dk.

Vi har brug for dig snarest muligt, så send os din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem hurtigst muligt, og forventer at påbegynde samtaler løbende.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Jesper Kilsmark
Afdelingsleder
Telefon: 2326 9764
E-mail: jeskil@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten