El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Strategic Sourcing Manager til vores Tele-/Digital- og Energiforretning

Ansøgningsfrist løbende | Strategic Sourcing Manager

Har du bred erfaring inden for strategisk indkøb og er du stærk i tværgående leverandørrelationer? Trives du i en selvstændig rolle med ansvar for at drive og udvikle tværgående og egne indkøbsområder? Og har du lyst til at være med til at udvikle vores Category Management funktion til det næste niveau? Så kunne du med stor sandsynlighed være vores nye Sourcing Manager til vores Tele-/Digital- og Energiforretning

Du vil få en unik mulighed for give dit synlige bidrag til udviklingen af vores samlede Category Management funktion i Norlys-koncernen, der er Danmarks største energi- og telekoncern.

 | Sted: Silkeborg 


Du bliver en del af en Category Management funktion i rivende udvikling
Du vil blive en del af vores Category Management funktion, som har ansvaret for strategisk indkøb til hele vores koncern. Her vil du indgå i vores Tele-/Digital- og Energiteam på 6 som understøtter udviklingen af vores Tele-/Digital- og Energiforretning på indkøbssiden.

Lige nu har vi et stort fokus på at realisere indkøbssynergier og skabe effektive processer samt at udvikle vores Category Management funktion til et nyt niveau. Denne rejse vil du naturligt få en vigtig rolle i, som deltager i tværgående og egne strategiske projekter.

Dit arbejdssted vil være i Silkeborg, men du skal påregne jævnlig transport til vores øvrige destinationer i Jylland.

Du får et ansvar for at drive dine egne indkøbsområder
Du vil få ansvaret for at drive tværgående og egne indkøbsområder i Tele, Digital eller Energi, men forventes også at kunne drive sourcingprojekter på tværs af kategorier.
Derudover er det din rolle at drive udviklingen af indkøbsstrategier og handleplaner.

Dine primære arbejdsopgaver vil være centraliseret omkring:

• Projektledelse af komplekse sourcing-projekter
• Strategisk sourcing, leverandørstyring og leverandørudvikling
• Leverandørforhandling og udarbejdelse af leverandørkontrakter
• Sparring med forretning og Category Manager på kommercielle beslutninger
• Stakeholder management
• Ad hoc opgaver af administrativ karakter


Du vil være en succes, når du formår at udfordre og støtte vores Tele-/Digital- og Energiforretning til at træffe de rette beslutninger på indkøbssiden og når du formår at indgå attraktive og langsigtede aftaler med vores leverandører til gavn for både os og dem.

Du er stærk i dine leverandørrelationer og har lyst til at udvikle dig sammen med os
Du har flere års erfaring med selvstændigt at drive strategiske og komplekse indkøbsprojekter, fra en lignende funktion. Du har forretningsforståelse og kan arbejde ud fra et helhedsperspektiv. Derudover er det klart en fordel, hvis du er branchekendt og forstår markedsdynamikkerne.

Du er en robust og erfaren forhandler og motiveres af at indgå og udvikle komplekse og strategiske kontrakter og leverandørsamarbejder, der gør en forskel for forretningen. Du motiveres af at kunne se synlige resultater af din indsats og tager selvstændigt ansvar for at skabe dem. Du er en rollemodel for dine kolleger, du er god til at skabe konstruktive og værdiskabende leverandørrelationer og er en tillidsfuld intern, såvel som ekstern samarbejdspartner.

Du er en erfaren MS Office bruger og har ønskværdigt kendskab til Scanmarket, Dynamics AX, D365, Targit, Power BI eller lign. Derudover mestrer du engelsk i både skrift og tale på forhandlingsniveau.

Du bliver en del af Danmarks største energi- og telekoncern
Vi tilbyder et job i en koncern i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament. Hos os er der en naturlig sammenhæng mellem udfordringer, udvikling og succes. Vi er en organisation med højt til loftet, gode udviklingsmuligheder og konkurrencedygtige ansættelsesforhold. Vi holder hinanden op på vores værdier; Fællesskab, Ansvarlighed og Nytænkning, og vi tror på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Det er vores overordnede ambition, at du udvikler dig og øger din markedsværdi, når du er hos os.

Er det noget for dig?
Er du nysgerrig på at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Category Manager Henrik Bendix Jensen på tlf. 4015 7867.

Ansøgningsfrist
Vi afholder samtaler løbende og tager annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt via vores online rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 775.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.700 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Søg stillingen

Søg her

Giv os Feedback om jobopslaget

Feedback jobopslag

Kontakt

Henrik Bendix Jensen
Category Manager
Telefon: 4015 7867

 

Tilbage til oversigten