El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Product Owner til Danmarks største fibernetværk

Ansøgningsfrist løbende | Product Owner

Vil du være med til at bygge Danmarks største fibernetværk og sætte retningen for fremtiden? Besidder du en stærk kommerciel- og forretningsmæssig forståelse, og har du samtidig en tætpakket værktøjskasse bestående af Delivery- og Discovery-teknikker? Så er du måske vores nye Product Owner i Norlys.

 

 | Sted: Silkeborg 

 

Bliv en del af Danmarks bedste eksperter inden for fibernet
Som vores nye Product Owner bliver du en del af en stærk ekspertgruppe i afdelingen, Netværk Udvikling, i Norlys Tele. Vi er det teknologiske videnscenter i tele-divisionen, som træffer de teknologiske valg for Norlys infrastruktur og netværk. Vi servicerer i dag syv forskellige service providere, og har derfor snitflader til mange forskellige interessenter – både internt og eksternt.

Du vil indgå i en velfungerende afdeling bestående af 17 kolleger, som både er ambitiøse, men samtidig lægger stor vægt på at have det sjovt sammen. Omgangstonen er uformel – selv i perioder hvor hverdagen er hektisk. Vi værdsætter åbenhed og engagement, og du kan forvente en ledelsesstil baseret på høj grad af frihed under ansvar.

Ikke nok med at vores afdeling er en god arbejdsplads, så har Norlys for andet år i træk fået førstepladsen i IT Company Rank inden for kategorien Tele og Kommunikation.

Vær med til at forme produktstrategien
Som Product Owner i tele-divisionen bliver din overordnede opgave at omsætte forretningens produkt vision, til en produktstrategi/roadmap, der kontinuerligt optimerer produktets værdi overfor brugerne samt sikrer indholdsmæssig sammenhængskraft og teknisk sundhed. Dit ansvarsområde vil være de internt udviklede IT-systemer, som understøtter tele-divisionens produktion og service aktivering.

Du vil arbejde tæt sammen med Tele-divisionens projektafdeling og brugerne af systemerne. Du vil få ansvaret for “hvad” på produktet, mens udviklingsteamet har ansvaret for “hvordan”.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Oversætte forskellige perspektiver fra brugere, stakeholders og teammedlemmer til en balanceret Product Backlog.
  • Ansvarlig for kontinuerlig finjustering af Product Backlog i samarbejde med teamet, således at de til stadighed har tilstrækkelig indsigt i forretningsmæssige behov til at kunne løse opgaven.
  • Kommunikerer rettidigt og transparent omkring produkt-usikkerhed og -risici.
  • Ansvarlig for release planning.
  • Drive værdiskabelsen mod kunden ved at veksle mellem Discovery (udforskning af problem og løsning) og Delivery (udvikling af løsningen).

I din funktion vil du indgå i tæt samarbejde med øvrige teams, projektledere og scrum masters samt både interne og eksterne stakeholders.

Stærk holdspiller med et stort drive
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund på kandidatniveau – f.eks. softwareudvikling eller lignende - kombineret med 1-2 års erfaring fra en lignende stilling.

Du har en stærk kommerciel- og forretningsmæssig forståelse og har et stort indblik i markedsmekanismer og brugernes behov. Din værktøjskasse, bestående af Delivery- og Discovery-teknikker, er tæt pakket, ligesom du har politisk tæft i forhold til resten af organisationen og har modet til at sige nej.

Med din faglighed i ryggen, falder det dig naturligt at tage selvstændige initiativer med engagement og drive. Du bevarer overblikket og styrer dine opgaver igennem fra start til slut med stor professionalisme.

Som person er du en stærk holdspiller, som gerne agerer sparringspartner og yder dit aktive bidrag til teamet. Du har desuden gode kommunikative evner og forstår at engagere din omverden i produktvision, -strategi og tillidsskabende dialoger omkring optimering af værdi.

Vi er drevet af forandringer
I Norlys har vi høje ambitioner og sætter barren derefter. Vi er drevet af forandringer. Det er måden vi udvikler os på. Derfor kan du også forvente et spændende job i en virksomhed med højt til loftet og mange udfordrende opgaver, som bidrager til din personlige og faglige udvikling.

Koncernens hovedsæde ligger i Silkeborg, men vi har også afdelinger i bl.a. Aalborg, Aarhus og Esbjerg.

Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Kristian Engh Lundgreen, på tlf. 3092 0796.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når stillingen er besat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.700 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer bl.a. Stofa og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

 

Søg stillingen

Søg her

Giv os Feedback om jobopslaget

Feedback jobopslag

Kontakt

Kristian Engh Lundgreen
Director
Telefon: 3092 0796
E-mail: krislu@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten