El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Proaktiv og erfaren B2B Account Manager

Ansøgningsfrist løbende | Account Manager

Har du erfaring inden for B2B-verdenen og brænder du for at arbejde med salg af erhvervstelefoni? Kan du se dig selv gøre det i Danmarks største integrerede tele- og energi koncern, hvor ambitioner, fællesskab og frihed under ansvar går hånd-i-hånd? Så har vi stillingen til dig!

 | Sted: Aarhus & Aalborg

Vær med til at præge udviklingen i afdelingen
Du bliver en del af et team på 13 engagerede kolleger, hvor der et godt fællesskab, selvom vi sidder forskellige steder i Vestdanmark. Du vil få en spændende hverdag i et team, hvor der er en god kultur med højt humør og frihed under ansvar. Vi har fokus på at være ambitiøse og skabe resultater, men resultater på en ordentlig måde. Det betyder, at vi altid behandler vores kunder ordentligt og overholder vores aftaler.

Du vil blive ansat på vores lokation i Aarhus, og dit ansvarsområde vil blive Aalborg og nord for Limfjorden. Det er derfor vigtigt, du kan se dig selv i en hverdag med en stor grad af frihed under ansvar, hvor du er opsøgende på nye kunder og besøger eksisterende kunder, samtidigt med du er en god og opsøgende kollega. Da vi ønsker at være nationale og lokale, bliver det prioriteret at du er bosiddende i dit geografiske ansvarsområde. Du får selvfølgelig fri firmabil og hjemmearbejdsplads samt det nødvendige it-udstyr.  

Du vil opleve, at vi har et stærkt fællesskab i teamet, og vi altid er der for hinanden. Derfor er det også vigtigt for os, at vores nye kollega kan se sig selv i et team, der er bygget op om et stærkt fællesskab, også selvom vi i dagligdagen er spredt geografisk.


Du sælger løsninger til erhverv
Dit primære ansvarsområde bliver erhvervssalg til virksomheder i Medium og Large segmentet, hvor der vil være primær fokus på salg af erhvervstelefoni og internet.

Herunder vil dine arbejdsopgaver udgøre:

  • Opsøgende salg med primært fokus på telefoniløsninger.
  • Opsøgende salg af WAN løsninger som, internet, EoMPLS og MPLS samt medarbejderbredbånd.
  • Betjening, vedligehold og gentegning af eksisterende kunder.
  • Mersalg og krydssalg
  • Tilbud og ordreudarbejdelser med skarp fokus på din pipeline via CRM

Der arbejdes efter et fælles salgsbudget i teamet med fokus på de personlige indsatser og resultater. 

Vi hjælper vores kunder til at træffe de rigtige beslutninger, som dækker deres behov for professionelle internet- og telefoniløsninger, samt de tilhørende telecom-relaterede løsninger.

Du bliver en del af en koncern, hvor der generelt er fokus på udvikling, og hvor der derfor også vil være gode udviklingsmuligheder for dig.

Proaktiv og målrettet teamplayer med B2B erfaring
Vi ser gerne, at du har minimum 3 års erfaring inden for B2B salg. Det er vigtigt, at du har erfaring med og brænder for salg af erhvervstelefoni og den tekniske forståelse herfor.  

Som person har du et højt energiniveau, er proaktiv og ansvarsbevidst. Du er ambitiøs og resultatorienteret, og har teamplayer genet i dig, så fokus er på det fælles mål. Du arbejder selvstændigt og struktureret, du har fokus på at levere den bedst mulige service, og du sætter en ære i at gøre tingene ordentligt. Du trives på landevejen og især hos dine kunder med selvstændigt opsøgende salg, og har et naturligt talent for det, hvor du også formår at følge op på og afslutte salget.

Du kan efterleve Norlys´ værdier som er ”fællesskab, ansvarlighed og nytænkning”, fordi du kan genkende dem i dig selv, og det er her igennem magien skabes ved kunderne.

Vil du med på rejsen?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Sales Manager, Ole Dollerup Johansen på 4028 0526 eller olejoh@norlys.dk. Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 775.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.700 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og  har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Ole Dollerup Johansen
Sales Manager
Telefon: 4028 0526
E-mail: olejoh@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten