El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Proaktiv Leverancekoordinator med stærkt blækspruttegen

Ansøgningsfrist løbende | Leverancekoordinator


Har du et stort overblik, og er du god til at skabe struktur i forskellige processer? Vil du være med til at sikre den bedste ressourcestyring for vores fiberteknikere? Har du flair for IT og stærke kommunikationsevner? Så byder vi dig velkommen som vores nye kollega til vores Service planlægning i Norlys Tele.



 | Sted: Kolding
 

Bliv en del af et stærkt hold
Du bliver en del af et dynamisk team på 18 medarbejdere. Vi er et team med mange snitflader, og samarbejder med store dele af organisationen om den bedste kundeoplevelse. Kunden er altid i centrum. Du motiveres af at sikre, udvikle og forbedre processer og procedurer og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vores kommende kollega skal kunne se sig selv som en del af et team, hvor vi alle byder ind til et stærkt fællesskab med højt humør og viljen til at hjælpe hinanden.

 

Du skaber struktur og er dygtig til at kommunikere
Vi leder efter en kollega, der vil deltage i den fortsatte udvikling og styrkelse af vores Service planlægning i Norlys Tele, så vi sikrer den bedste ressourcestyring til vores teknikere. Du skal indgå i den daglige drift samt forecaste den kommende periodes aktiviteter i tæt samarbejde med vores serviceafdeling. Det er derfor et kæmpe plus, hvis du har kendskab til – eller måske endda erfaring med processerne omkring planlægning og koordinering af installations- og serviceopgaver.

Dine væsentligste opgaver bliver:

  • Planlægning og koordinering af installations- og serviceopgaver for teknikerne
  • Forecasting af kommende periodes aktiviteter
  • Daglig telefonisk kontakt med teknikerne i marken
  • Daglig telefonisk kontakt til andre afdelinger i Stofa - herunder Kundeservice,    Support- og Projektafdelingen
  • Rutineopgaver som f.eks. løngodkendelse og fakturering
  • Løbende ad hoc-opgaver

 

Flair for IT og multitasking
Du er vant til at have mange bolde i luften og trives med det. Du elsker at samarbejde om den bedste løsning og ser muligheder fremfor begrænsninger. Dine IT-forudsætninger er solide, og derfor er du hurtig til at arbejde i nye IT-systemer. Du skal være vant til at bruge MS Office pakken, særligt Excel. Desuden har du gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.

 

Vores nye kollega har:

  • Et positivt og smittende humør,
  • Evnen til at bevare overblikket og humøret i pressede situationer,
  • Evnen til at være omstillingsparat i en organisation i konstant udvikling
  • Evnen til at være opsøgende på at udvikle stærke og vedvarende samarbejdsrelationer på tværs af organisationen

 

Har du lyst til forandring?
I Norlys koncernen bliver du en del af en organisation, der er drevet af stærke ambitioner om vækst. Vores mål er ganske enkelt at sætte nye standarder overalt, hvor vi kommer frem inden for energi og digitalisering. Norlys Tele er en del af Norlys Koncernen - en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer fiberbredbånd, tv, telefoni og el til vores over 800.000 kunder. Som medarbejder i Norlys skal du trives med et stort ansvar. Vi skal sammen turde sætte barren lidt højere. Det gælder vores ideer, vores faglighed og ikke mindst vores vilje til forandringer og udvikling. Hos os får du udfordringer, ansvar og udvikling både personligt og fagligt.

Sidst men ikke mindst skal du kunne se dig selv i vores værdier ”fællesskab, ansvarlighed og nytænkning”.

 

Kan du se muligheder?
Kan du se dig selv i jobbet, ser vi frem til at høre fra dig. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Line Buhl på telefon 2367 9919 eller mail på linbuh@norlys.dk Vi kigger på ansøgningerne i den rækkefølge, som de kommer ind og ansætter, når vi har den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 775.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.700 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Line Buhl
Manager
Telefon: 2367 9919
E-mail: linbuh@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten