El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Kommerciel Senior Product Manager til Norlys Digital

Ansøgningsfrist løbende | Senior Product Manager

Ønsker du et afvekslende job indenfor telebranchen med internet og digitale platforme som arbejdsområde? Er du kommercielt orienteret, eksekverende og motiveres du af resultater og udvikling? Vil du være med til at sætte en strategisk retning og har du erfaring fra lignende stilling? Så er du måske vores nye Senior Product Manager!

 | Sted: Aarhus eller København

Godt sammenhold og ambitiøs tilgang
Du kommer til at indgå i et dynamisk og stærkt team, der har ansvaret for Stofas og Norlys’ internetprodukter, og som samtidig er med til at sætte den fremtidige produktretning for Norlys. Vi udvikler nye produkter og optimerer eksisterende på baggrund af kundeindsigter, og arbejder tæt sammen med blandt andre vores procesafdeling, udviklingsafdeling og andre centrale interessenter med fokus på den gode kundeoplevelse. 

Vi er i en rivende udvikling, og du får muligheden for at sætte dit eget præg på både teamet og egne opgaver. Vi vægter trivsel og fællesskab højt – vi har en uformel tone, masser af energi og en god portion vilje, når vi sammen sætter ambitiøse mål og løber efter at skabe gode resultater. Der venter os en spændende og ambitiøs , hvorfor vi har behov for ekstra kræfter i teamet.


Ansvar og overblik på tværs af produkter
Som Senior Product Manager vil du sammen med teamet have det kommercielle ansvar for vores produkter, lige fra koncept til udvikling og efterfølgende drift/optimering. Du vil desuden blive involveret i strategiarbejdet, som skal sikre Norlys en stærk position på fiber- og coax-markedet.    

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Sikre kundeindsigt som baggrund for produkt- og konceptudvikling, videreudvikling & prissætning
  • Lancering, optimering, drift og udfasning af produkter med fokus på den gode kundeoplevelse
  • Kampagneplanlægning i samarbejde  med kollegaer i marketing og salg
  • Budgetter, forecasts, økonomiske analyser og businesscases
  • Sikre relevant produktinformation til hele organisationen
  • Kontakt til leverandører og andre samarbejdspartnere - interne og eksterne

Eksekveringskraft og kommercielt drive
Du har en kommerciel uddannelsesmæssigbaggrund, og du har erfaring i rollen som Senior Product Manager. Det er et plus, hvis du har erfaring fra telebranchen, hvor du er vant til at have fingeren på pulsen og ved, hvad der rør sig ude i markedet. Vi arbejder ud fra agile principper på vores digitale platforme, og ønsker hele tiden at blive bedre.

Du har en god forretningsforståelse og kan agere i en stor organisation blandt mange forskellige interessenter. Du formår at sætte dig ind i komplekse kommercielle problemstillinger og omsætte dem til mulige løsninger med fokus på, at sikre balance mellem den gode kundeoplevelse og indtjening.  

Som person arbejder du selvstændigt og er god til at eksekvere. Du evner både at arbejde strategisk og operationelt, og er ikke bange for at få beskidte fingre. Du er åben, idérig, god til at bygge relationer og ved, at en vedholdende indsats er væsentlig for succes. Derudover er du en stærk formidler, har et stort drive og finder dig til rette i en omskiftelig hverdag.
 

Skal du med på vores rejse?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Manager for Internet Kristian Jarl Kristensen, på tlf. 2159 3978 eller krikri@norlys.dk

Hvis det lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og indkalder til samtaler løbende. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 775.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.700 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Søg stillingen

Søg her

Giv os Feedback om jobopslaget

Feedback jobopslag

Kontakt

Kristian Jarl Kristensen
Senior Manager
Telefon: 2159 3978
E-mail: krikri@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten