El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Er du en erfaren proceskonsulent, der brænder for at skabe resultater?

Ansøgningsfrist løbende | Proceskonsulent

Motiveres du af at drive forandringer, hvor optimerede processer skaber et solidt fundament for succesfulde resultater? Er du en stærk facilitator? Kan du udvikle og anvende forretningsorienterede koncepter, og har du flair for at se de muligheder, den digitale udvikling giver? Så er det lige præcis dig, vi har brug for.

 | Sted: Silkeborg 

Et stærkt kompetencecenter for processer
I Norlys har vi et dedikeret fokus på at etablere effektive processer, der understøtter den gode kundeoplevelse, giver høj arbejdsglæde og skaber succesfulde resultater. Vores kompetencecenter for processer sætter retningen for procesarbejdet i hele Norlys-koncernen. Omdrejningspunktet for vores arbejde er den gode kundeoplevelse samt de ledelses- og forretningsmæssige udfordringer, der knytter sig til både drift og udvikling.

Du vil blive en del af et dedikeret team i koncernen, hvor det er naturligt for os at levere en høj kvalitet og faglighed i vores arbejde. Vi agerer sparringspartnere for såvel proceskonsulenter som procesejere i koncernens divisioner og stabe, ligesom vi tages med på råd i procesrelaterede problemstillinger. Teamet udvikler standarderne for procesarbejdet i hele koncernen samt højner løbende lokalt forankrede proceskonsulenters kompetenceniveau gennem et koncerndrevet procesakademi og et stærkt procesnetværk.

Dybe og brede proceskompetencer, der kan skabe værdi i hele koncernen
Vi forestiller os, at du har en længere videregående uddannelse og minimum 5 års praktisk erfaring med procesoptimering funderet i Lean, problemløsning og Change Management.

Du motiveres af at skabe resultater sammen med andre. Du er en ægte selvstarter, der trives i et travlt miljø med frihed under ansvar, hvor du kan være nytænkende og kreativ og samtidig formår at følge dine idéer til dørs på en struktureret måde. Du evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og formidle dem videre i et letforståeligt sprog. Du er både pragmatisk og vedholdende og forstår at skabe stærke relationer i din kommunikation med andre. Du tør gå forrest, og du er ikke bange for at udfordre forretningen for at opnå de aftalte mål i tæt samarbejde med både dit team, ledere i Norlys samt proceskollegaer forankret i vores fire divisioner.

Du skal være med til at bringe Norlys på et endnu højere niveau rent procesmæssigt. Du kan få proceskonceptet til at leve i forretningen, både indenfor tele og energi, og du skal kunne optimere og forankre forandringerne ved at sætte din viden i spil. Du skal sikre fokus på både forbedring af kundeoplevelser, arbejdsglæde og gevinstrealisering.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Drive og facilitere større, tværgående og komplekse procesoptimeringsforløb og sikre, at procesejerskabet forankres hos lederne i koncernens divisioner og stabe.
  • Sætte procesarbejdet ind i et strategisk perspektiv og kunne agere sparringspartner for ledelsen i områderne.
  • Løbende udvikle og forbedre koncepter for både procesoptimering og kvalitetskultur med udgangspunkt behovet i områderne og next practice.
  • Løbende udvikle værktøjer til vores procesdrejebog i Norlys samt udvikle relevante moduler til koncernens procesakademi, der vil højne proceskompetenceniveauet i koncernen.
Vil du være en del af fællesskabet?
Stillingen hører hjemme i vores koncernfunktion Strategisk Koncernudvikling og Jura. Dit primære arbejdssted vil være i Silkeborg, men du kan forvente opgaver på alle vores lokationer. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Director Ina Dam på 2482 7108. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Ina Dam
Senior Director
Telefon: 2482 7108

 

Tilbage til oversigten