El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Din energi, dit smil og din stemme sælger sig selv - bliv kundekonsulent hos os!

Ansøgningsfrist løbende | Kundekonsulent

Har du positiv energi og et smil, der smitter igennem telefonen? Brænder du for at skabe fantastiske kundeoplevelser i et job med masser af kundekontakt, og bliver du motiveret af ambitiøse målsætninger? Så er det måske dig, vi søger til at blive en del af Danmarks største integrerede energi- og telekoncern.


 | Sted: Aalborg

Vil du med på rejsen?
Du bliver kundekonsulent i Norlys Energi - med ansættelse i Aalborg. Og du bliver ikke alene – vi søger nemlig et hold nye kundekonsulenter med opstart 1. februar 2022. Vores onbording program sikrer dig oplæring i Norlys kundeservice, vores produkter og systemer. Vi tager hånd om dig og de øvrige nye kundekonsulenter, så du hurtigt bliver en del af vores team og Norlys kulturen.    

Fokus på kundetilfredshed, salg og fastholdelse af kunder
Kundecentrum er et forretningsområde, hvor vi har samlet kontakten til både privat- og erhvervskunder. Sammen servicerer vi årligt næsten 500.000 henvendelser via telefon, chat, mails og sociale medier. Du bliver dermed ikke bare kundekonsulent, men også en del af et større fællesskab. Du får 100 engagerede kollegaer i vores Kundecenter, som brænder for vores kunder, og at vi sammen med kunden finder de rette løsninger. Som kundekonsulent bliver du en del af et kundeserviceteam med fokus på høj kundetilfredshed, salg og fastholdelse af kunder.

Din personlighed er altafgørende for, om du får succes i jobbet. Grundlæggende er du hjemmevant i at tale med kunder og yde mersalg. Du trives i en dagligdag, hvor kunden er i centrum, og hvor motivationen skal findes i at skabe gode resultater sammen med dine kolleger.

Lidt om jobbet

Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Besvarelse af kundehenvendelser – telefonisk, via chat og pr. mail
  • Salg og mersalg til nye og nuværende privatkunder
  • Rådgivning om el og gas
  • Spørgsmål til regninger, forbrug, produkter og priser
  • Indhentning af permissions og stamdata

Lidt om dig
Vi forventer, at du har erfaring med kundeservice og salg. Du brænder for at levere kundeoplevelsen og yde mersalg - især telefonisk. Du har gode sprogfærdigheder både på skrift og i tale samt erfaring med CRM og Office-pakken.

Du er en positiv kollega, der ser muligheder og er forandringsparat. Du søger samarbejdet, er udadvendt, og får energi af at sidde i et kundecenter, hvor tempoet er højt. Du trives desuden i en performancekultur og motiveres af resultater og gode kundeoplevelser. Du kan helt sikkert genkende dig selv i Norlys’ værdier: fællesskab, ansvarlighed og nytænkning.

Vi kan tilbyde
En spændende og udfordrende stilling i et kundecenter med mange fantastiske kolleger - hvor trivsel og høj arbejdsglæde er i centrum. Du vil blive en del af en virksomhed med højt til loftet, gode karrieremuligheder og en branche i rivende udvikling. Vi går en spændende fremtid i møde, hvor vi sammen skal skabe Norlys – en virksomhed, der tager ansvar for mere end sig selv. Derfor har vi brug for dygtige og omstillingsparate kollegaer, som brænder for at være en del af fællesskabet og for at yde kundeservice i verdensklasse. Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold med sundhedsforsikring, pensions- og kantineordning.

Vil du vide mere om jobbet?
Kunne jobbet være noget for dig, og har du lyst til at høre mere? Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thorsten Tegner på tlf.nr.: 2214 5967 eller afdelingsleder Rasmus Toft på tlf.nr.: 2272 2722. Træffetid er bedst mandag til fredag mellem kl. 15:00 og 16:00.

Ansøgningsfrist
Der er opstart 1.februar 2022. Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 775.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.700 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Afdelingsleder Thorsten Tegner
Telefon: 2214 5967
eller
Afdelingsleder Rasmus Toft
Telefon: 2272 2722

Træffetid på hverdage er bedst mellem kl. 15-16

Tilbage til oversigten