El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

#businesscontrollermedambitioner

Ansøgningsfrist løbende | Business Controller

Har du fokus på din karriere, og vil du udbygge din viden og dygtiggøre dig inden for Controlling? Trives du med at være i et ungt, uformelt og dynamisk miljø? - og har du lyst til at være en del af et team, hvor udvikling og ansvar er i fokus? Så er du måske vores nye Business Controller i Norlys.


 | Sted: Silkeborg

Et velfungerende og ambitiøst team
Som vores nye Business Controller bliver du en del af vores finansafdeling. Afdelingen fungerer som support for koncernens mange forskellige forretningsenheder og håndterer regnskabsudarbejdelse for mange forskellige juridiske selskaber.

Vi er et dynamisk og velfungerende team på cirka 100 dygtige medarbejdere, som er ambitiøse og også lægger vægt på at have det sjovt sammen. Omgangstonen er uformel – også i de perioder, hvor vores hverdag er hektisk. Vi har fokus på åbenhed og engagement, og du kan forvente en ledelsesstil baseret på høj grad af ansvar hos den enkelte.

Du vil blive tilknyttet Koncernressourcer & Group Finans, hvor du vil få ansvar for et af vores forretningsområder, og du vil indgå i tæt samarbejde med de øvrige controllere i økonomiafdelingen, kollegaer i divisionerne/stabene og huset generelt samt med den eksterne revision.

Du har engagement og bidrager til den videre udvikling af controlling-funktionen
Du har den fornødne ballast til at bidrage til udviklingen af økonomiafdelingen. Med en engageret indsats vil du være med til at styrke den interne rapportering, revisionsprocessen samt løfte fagligt tunge opgaver. Du vil derudover være med til at sikre, at afdelingen kan supportere forretningen i endnu højere grad end i dag – også i spidsbelastningsperioder.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af intern månedsrapportering for udvalgte selskaber og forretningsenheder til rette tid og af høj kvalitet.
  • Facilitering af budget- og forecast-processer for dine forretningsområder.
  • Bidrag til analyser, som hjælper til udviklingen af forretningsenhederne.
  • Bidrag til optimering af processer og den videre udvikling af controller-funktionen og processerne for månedsluknings- og rapporteringsprocessen.
  • Varetagelse af månedsafslutningsopgaver.

Analytisk, handlingsorienteret og selvstændighed kendetegner dig
Du er en fagligt dygtig Business Controller og du kan lide at fordybe dig i udfordrende opgaver. Samtidigt har du flair at kommunikere økonomiske problemstillinger i et let forståeligt sprog.

Vi forestiller os, at du har en baggrund som HD, cand.merc. eller du er i gang med at færdiggøre din HD(R). Du har gerne 2-5 års erfaring fra revisionsbranchen og/eller som Business Controller.

Det er afgørende, at du er analytisk, og har en struktureret tilgang til dine opgaver, så du bevarer overblik og kvalitet, når der er mange opgaver på én gang. Du er handlingsorienteret og du har en naturlig evne til at undres og søge forklaringer på unaturlige afvigelser.

Vi forventer, at du er superbruger i Excel og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ERP-systemer som Axapta og Microsoft D365 eller et andet tilsvarende ERP-system.

Hos os får du…
Et spændende job i en virksomhed med højt til loftet og mange udfordrende opgaver, som bidrager til din personlige og faglige udvikling. Vi er en koncern, der er i konstant udvikling både organisatorisk og forretningsmæssigt. Vi søger derfor en kollega, der har ambitioner om fortsat personlig og faglig udvikling, og som trives i et miljø, der aldrig er stillestående.

Du får stor indflydelse på din dagligdag og mulighed for at se hurtige resultater af din indsats. Her er plads til den enkelte og stor grad af frihed under ansvar.

Koncernens hovedsæde ligger i Silkeborg, men finansafdelingen har også medarbejdere i Aalborg, Aarhus og Esbjerg. Dit primære arbejdssted vil være i Silkeborg.

Vil du være med på holdet?
Kan du se dig selv i jobbet, så skynd dig at sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi vil afholde samtaler løbende.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Senior Director, Økonomichef for Group Finance og Koncernressourcer Jeppe Elkjær Bisgaard på 2132 5202.

Vi glæder os til at høre fra dig. Vi behandler selvfølgelig alle henvendelser fortroligt.

 

Norlys

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 775.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.700 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Søg stillingen

Søg her

Giv os Feedback om jobopslaget

Feedback jobopslag

Kontakt

Jeppe Elkjær Bisgaard
Senior Director, Økonomichef
Telefon: 2132 5202

 

Tilbage til oversigten