El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Ambitiøs Softwareudvikler med stærk Frontend erfaring og kompetence - til udvikling af kundebetjeningsløsninger i verdensklasse

Ansøgningsfrist løbende | Softwareudvikler

Er du en skarp og passioneret softwareudvikler med gode ambitioner og flair for at sætte dig ind i nye ting? Ønsker du at arbejde i et stærkt og ambitiøst fagligt miljø med fokus på kvalitet og optimering? Vil du være med til at skabe de bedste og mest intuitive selvbetjeningsløsninger samt interne effektive systemer til at håndtere vores kunders produkter? Så er denne stilling en oplagt mulighed for dig.


 | Sted: Silkeborg 

Vi tilbyder en faglig dybde og bredde inden for dit fagområde, dygtige kolleger og et stærkt udviklingsmiljø, som kan rumme din personlige og faglige udviklingsrejse. Du får ret hurtigt mulighed for at gøre en forskel og du vil kunne måle resultatet af din indsats direkte i vores kundeoplevelse. Norlys er kåret, som Danmarks mest attraktive IT arbejdsplads inden for sektoren Tele og Kommunikation. Vil du være med?


Du bliver en del af et team med store visioner
Du bliver en del af et veletableret udviklingsteam i udviklingsområdet Software & Technology. Teamet har ambitioner om at være førende inden for udviklingen af intuitive selvbetjeningsløsninger og interne systemer til håndtering af kundens produkter inden for el, gas, internet, telefoni og tv.


Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at arbejde i en kultur med fokus på høj faglighed, stærke teams og smidige arbejdsprocesser. Du får dygtige kolleger og en leder med store visioner og som sætter baren højt – både for teamets leverancer og trivsel. Du vil få et tæt samarbejde med vores forretning om de konkrete løsninger og med udviklingsområdets øvrige udviklere omkring best practice.


Teamets primære opgaver er at:

  • Designe og udvikle best-in-class web applikationer til selvbetjening og intern brug.
  • Udvikle sikre og robuste web apps gennem brug af best practices.
  • Være med til at sikre, at teamet kan arbejde med continous delivery / continous integration
  • Indarbejde test som en naturlig del af teamets flow


Erfaren og analytisk softwareudvikler
Vi forstiller os at du har en IT faglig uddannelse samt et par års erfaring som softwareudvikler hvor du har udviklet frontends med TypeScript og gerne React. Som person er du nysgerrig og har lyst til at finde de stærke løsninger. Du leverer kode af høj standard og kvalitet og er analytisk i din tilgang til arbejdet.


Da du bliver en del af et team der arbejder tæt sammen omkring den samlede udvikling er det en fordel, hvis du har kendskab til flere af nedenstående teknologier:

  • JavaScript og TypeScript
  • JS frameworks some React eller Angular
  • Micro Frontends
  • NET Core eller .NET framework samt C#
  • Microservice-arkitektur
  • Indsigt i cloud-teknologi som Azure eller AWS


Skal vi udvikle os sammen?
Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at sende din ansøgning og CV. I din ansøgning bedes du kort argumentere for, hvorfor vi skal vælge dig, samt give konkrete eksempler på de resultater du har opnået. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.


Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Anders Lonnebjerg, på tlf. 2159 8009.


Vi glæder os til at høre fra dig


Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Anders Lonnebjerg
Manager
Telefon: 2159 8009
E-mail: andelo@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten