Hvad er fiberbredbånd

Fiberbredbånd er fremtidens bredbånd, fordi det giver dig den hurtigste og mest stabile adgang til internettet.

Med fiberbredbåndets høje hastighed og kapacitet får du:
• Hastigheder på op til 1000/1000 Mbit
• Hastighedsgaranti - vi leverer med garanti den hastighed, du betaler for
• Stor kapacitet så hele familien kan være på nettet på samme tid
• Optimal forbindelse til at se TV på internettet
• Optimal hjemmearbejdsplads på grund af den høje og stabile hastighed - både på upload og download
• De bedste betingelser for TV i høj kvalitet med knivskarpt billede

Hvad er fibernet?

Fibernet er en moderne teknologi, som leverer data via optisk fiber - også kendt som et lyslederkabel. Navnet lyslederkabel er faktisk meget sigende for, hvad teknologien dækker over.

Ordet lysleder fortæller om, hvordan al dataene transporteres. Derfor kommer det nok heller ikke som den store overraskelse, at et lyslederkabel transporterer signaler via lys. Selve lyskablet er meget småt og er faktisk på tykkelse med et menneskehår. Det er lavet i meget tyndt glas- eller plastikmateriale, som fungerer som spejle hele vejen igennem kablet. Denne opbygning gør det muligt at transportere dataene med lysets hastighed. Bliv klogere på, hvad fibernet er.

Er der forskel på fibernet og fiberbredbånd?

Bredbånd er mere eller mindre blevet et synonym for internet. ”Fiberbredbånd” er en populær betegnelse for internet over fibernettet. Fibernet og fiberbredbånd er altså en og samme sag – der er ingen forskel. Det vigtige er de mange fordele, du får ved at vælge fiber, når du skal vælge internetudbyder.

Vi bruger alle sammen mere og mere data – ikke mindst gennem video-streaming fra udbydere som Netflix, TV2 PLAY, Viaplay og YouTube. Det stiller store krav til vores internetforbindelser og -hastigheder, som skal understøtte transport af store datamængder på én gang. Og ofte til mange enheder på samme netværk.

Overvej selv, hvor mange forskellige enheder, der er tilsluttet internettet hjemme hos dig: Bærbare computere, tablets, smartphones, fjernsyn, spillekonsoller – måske endda dine elpærer, kaffemaskine og køleskab, hvis du rigtig er fremme i skoene. Jo flere enheder, du kobler på nettet, desto større kapacitet har du brug for, hvis det hele skal spille uden ventetider og afbrydelser.

Med fiberbredbånd får du en fremtidssikret og stabil internetforbindelse. Kort sagt: Du får alle mulighederne uden al besværet.

Er det tid til nyt internet? Find den internetpakke, der passer til dit behov på Norlys.dk. Vi tilbyder også produkter indenfor både telefoni, smarthome, tv og meget andet.