8 gode råd om it-sikkerhed
It-kriminelle har mange forskellige metoder, som de kan tage i brug, hvis de vil angribe din virksomhed. Men heldigvis har du også selv mange muligheder for at forhindre angrebene. Og hvem er bedre til at tippe dig om de muligheder end en hacker selv?
Her får du 8 gode råd fra en såkaldt white hat hacker, som bruger sine skarpe it-evner til at spotte virksomheders sikkerhedshuller – og hjælpe dem med at lukke dem.
-
Opdater virksomhedens software og systemer regelmæssigt: Forældet software kan have alment kendte sårbarheder, som det er let for it-kriminelle at udnytte. Sørg derfor for at holde virksomhedens systemer, software og applikationer up to date med de seneste sikkerhedsopdateringer.
-
Brug stærke adgangskoder og to-faktor-godkendelse: Svage adgangskoder er alt for lette for de talentfulde hackere at knække. Derfor er det helt afgørende, at dine medarbejdere bruger unikke og komplekse adgangskoder. Læs eventuelt med her og få gode råd til at lave stærke adgangskoder. Husk også altid at aktiver to-faktor-godkendelse på virksomhedens systemer.
-
Uddan dine medarbejdere i cybersikkerhed: En kæde er aldrig stærkere end det svageste led – og hvis dine medarbejdere ikke kender nok til cybersikkerhed, bliver de hurtigt et svagt led i virksomhedens sikkerhedsmur. Sørg derfor for, at dine medarbejdere får regelmæssig træning i emner som phishing, sikker online adfærd og rapportering af mistænkelig aktivitet.
-
Opret både en stærk firewall og installér et godt antivirusprogram: Både en firewall og et antivirusprogram beskytter virksomhedens systemer mod virus. En firewall fungerer som en mur, der har til formål at forhindre ondsindet trafik ind i virksomhedens netværk, men kan til gengæld ikke spotte eller fjerne vira, hvis de alligevel er sluppet ind i systemet. Det kan et antivirusprogram. Derfor er det en god idé at have begge dele.
-
Foretag regelmæssig backup af data: Hvis uheldet er ude, og virksomhedens data bliver udsat for et cyberangreb, er det uvurderligt at have en sikkerhedskopi. Husk derfor at foretage hyppige sikkerhedskopieringer af vigtige data og filer, og opbevar dem et separat og sikkert sted.
-
Overvåg virksomhedens netværk og logfiler: Hvis du opdager et angreb hurtigt, kan det minimere skaderne. Implementér derfor overvågningsværktøjer, der kan scanne netværkstrafik og logfiler for mistænkelig aktivitet eller indtrængen. Et sådant værktøj vil også kunne hjælpe med at identificere svagheder i virksomhedens sikkerhedsforanstaltninger.
-
Gennemfør sikkerhedstest og sårbarhedsscanninger: Det er en god idé at få udført regelmæssige sikkerhedstests og sårbarhedsscanninger af virksomhedens netværk og systemer for at identificere eventuelle svagheder og angrebspunkter. Disse tests kan hjælpe dig med at rette sårbarheder, inden de it-kriminelle udnytter dem.
-
Hav en plan klar i tilfælde af cyberangreb: Sørg for at udvikle en detaljeret beredskabsplan, der beskriver, hvordan du og dine medarbejdere skal håndtere et cyberangreb eller sikkerhedsbrud. Planen skal indeholde klare retningslinjer for, hvem der gør hvad hvornår og til hvem. Du kan få inspiration til planen her.
Hold dig opdateret – trusselsbilledet ændrer sig løbende
Når du følger disse råd, styrker du din virksomheds forsvar mod cyberangreb og minimerer risikoen for vellykkede angreb. Det er dog vigtigt at huske, at cyber- og informationssikkerhed er en kontinuerlig proces, der kræver din opmærksomhed løbende. Hold øje med trusselsbilledet, og hold dig opdateret på de seneste angrebsmetoder – også i den digitale verden er forebyggelse bedre end helbredelse.
Stærke adgangskoder holder hackerne for døren
It-kriminelle udnytter svagheder og manglende sikkerhed i din virksomheds systemer. Derfor gør du klogt i at beskytte forretningskritiske data og systemer med stærke adgangskoder.
Få en stærk adgangskode